Velkommen til min blog

Her kan du læse om observationer i mit daglige virke, få gode råd og læse nyheder indenfor børn og børneopdragelse.

Sådan vinder pædagogfaget respekten tilbage...

04-06-2018

search.jpg

 

SÅDAN VINDER PÆDAGOGFAGET RESPEKTEN TILBAGE

  • VÆK MED KAFFEKOPPEN - FREM  MED KREATIVITETEN OG ENGAGEMENTET.

 

I mange år har pædagogerne haft ry for at sidde og drikke kaffe når de var på arbejde. Kaffekopperne er heldigvis langt de fleste steder henvist til personalestuen, hvor kaffen bliver indtaget.

 

Kaffekopperne er med til at sende signaler til omverdenen. Måske mere et signal om hygge og afslapning frem for øget arbejdspres og stress.

 

For det er netop det rigtig mange pædagoger føler – øget arbejdspres og stress.

 

Kulturen fra kaffekoptiden er dog stadig herskende i mange dagtilbud. Selv om kaffekoppen er væk, så er dette humanistiske fag stærkt præget af, at der skal være plads til den frie vilje og der skal gives plads til respekten for det enkelte individ.

 

Mange gode værdier har præget det pædagogiske fag, men værdierne er blevet til mantraer i stedet for styringsredskaber, der skal sikre fælles retning for den pædagogiske hverdag.

 

Det bliver den enkelte der styrer efter sin egen værdi, og derfor kan pædagogikken gå i forskellige retninger i samme dagtilbud.

Det giver ofte en afmatning blandt personalet, da de ikke er helt enige om, hvordan indhold og metoder skal forvaltes.

Nogle kæmper for deres eget mantra, imens andre må bukke under for andres stærke kommunikationsfærdigheder. Det bliver de stærkes ret.

Det skaber en afmatning hos personalet. De bliver demotiverede og taber lysten til at være skabende og kreative.

 

Når først det pædagogiske arbejde bliver en sovepude, hvor der laves flere perleplader end der laves pædagogiske kreative aktiviteter, så er faget og pædagogikken virkelig i fare!

 

Det handler ikke om, at det ikke er kvalificeret personale. Det handler om, at personalet skal give børnene et kvalficeret pædagogisk tilbud.

 

Hvis det pædagogiske personale møder ind på arbejde uden at have en plan for dagen, så bliver indholdet også ofte derefter. Der bliver ikke tilbudt aktiviteter der matcher børnenes behov eller tilgodeser børnenes udviklingsstadier.

 

Et humanistisk fag skal jo netop kunne tilbyde et menneske de bedste vilkår, så det har mulighed for at udfolde sig optimalt.

 

I Rapporten ”Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner” viser undersøgelser, at især store dagtilbud over 100 børn, har udfordringer med:

  • Relationerne mellem barn/barn og barn/voksen
  • kvalitet i de fysiske rammer
  • kvalitet i leg og aktiviter
  • individetets udvikling

(, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2015)

Undersøgelsen viser også, at det ofte er top-down styring i store institutioner, hvilket giver det pædagogiske personale en følelse af ikke selv kunne forvalte og planlægge Deres hverdag. Sammenlægning af flere institutioner samt manglende kendskab til medarbejdere skaber større afstand imellem ledelse og medarbejder og fratager ejerskabet hos den enkelte medarbejder. Med et manglende ejerskab bliver motivationen og kreativiteten fraværende.

Manglende ejerskab skaber ikke alene stress og dårligt arbejdsklima. Det forplanter sig ud til børnene, der ikke får de pædagogiske tilbud, der skal gøre dem klar til livet. Resultatet kan blive, at de bliver understimuleret og det får konsekvenser for det enkelte barn såvel som for samfundet.

Hvis vi vil skabe kompetente  medmennesker må vi starte i de tidlige barneår og træffes bevidste valg i det pædagogiske dagtilbud.  Dette skal sikre, at børnene får udnyttet deres evner og får nogle kompetencer der gør dem til kompetentente medmennesker, der kan bidrage til samfundet både som barn og senere som voksen.

I Danmark sætter vi stor fokus på legen hos børnene. Legen er godt for udvikling af mange kompetencer. Den frie leg kan dog ikke erstatte samværet med voksne, der netop kan sikre at barnet får lært bestemte færdigheder og kompetencer.

Når børnene får lov til selv at vælge det de vil lave, så vælger børn som regel det de kan i forvejen. Det kan betyde, at de ikke får lært nye færdigheder.  De udvikler det det alledere kan i forvejen, hvilket der ikke er noget galt med. Det er dog et problem, når børn ikke får forskellige tilbud, der sikrer så bred en udvikling som muligt.

Det betyder også, at der er flere børn der går under betegnelsen ”børn med særlige behov” eller får diagnoser. Der er noget der er fraværende i deres udvikling, fordi der er noget de ganske enkelt ikke har fået lært .

Da børn ikke har den samme erfaringsdannelse som voksne, skal de have mange forskellige tilbud serveret på mange forskellige måder, rigtig mange gange i deres opvækst.

Deres hjerner bliver dannet igennem kroppens erfaringsdannelse, når oplevelser bliver erfaret på mange forskellige måder.

Derfor er det særligt vigtig, at børn får tilbudt aktiviteter af voksne der har tilrettelagt disse, ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser om hvilket mål og formål aktiviteten har.

Jo mere kreativitet der ligges ind i aktiviteten jo mere vil hjernen blive stimuleret. Derfor er tilfældiglagte perleplader ikke udviklende i det lange løb. Perleplader er ikke et dårligt pædagogisk valg hvis man ved, hvorfor man tilbyder denne aktivitet. Det er først når perleplader benyttes som den lette løsning og bliver en sovepude, i stedet for et bevidst pædagogisk tilbud, at tilbuddet bliver upædagogisk.

Kreative pædagogiske tilbud aktiverer områder i hjernen, der desværre er fraværende hos mange børn i dag.

Det er især området for den abstrakte tænkning der er fraværende. Derfor er der også et stigende antal af diagnoser indenfor Autismespekteret. Børn der er konkrettænkende og ikke kan skabe billeder i deres hjerner.

De forbliver konkrettænkende når alt i deres verden bliver tilrettelagt således, at de ikke udvikler den abstrakte tankegang.

En hver kreativ aktivitet skal planlægges så alle børn kan deltage, uanset hvilket udviklingsstadie de er på. Det er her de didaktiske overvejelser kommer ind i billedet. Hvem skal være med? hvad skal aktiviteten indeholde? Hvor skal det foregå? Hvordan skal børnegruppen sammensættes, så de passer sammen udviklingsmæssigt? Hvor længe skal aktiviteten vare? Etc.

Jo flere gange et barn har deltaget i en konkret proces, jo mere erfaring vil barnet gøre sig, og derved få udviklet den abstrakte tænkning.

Et barn der har prøvet at bygge huler på flere forskellige måder ;i skoven, under et bord, på legepladsen mm. Har efterhånden fået op til flere erfaringer med at bygge huler. Disse oplevelser kan gøre barnet i stand til at trække på forskellige erfaringer med hulebyggeriet, og viderebringe det til nye oplevelser med at bygge hule. Et barn der ikke har prøvet at bygge en hule kan ikke tilføre meget til hulebyggeriet eller kan kun i ringe grad tilfører noget, der er anvendelig for, at få bygget hulen.

Det er netop den mange gange gentagne erfaringsdannelse, der udvikler barnets hjerne, så det kan klare sig godt i børnehaven og senere også have udviklet den del af hjernen, som det kræver i skolen for at kunne deltage i almindelig undervisning.

Samtidig med, at der arbejdes med den kreative del, så vil det selvfølgelig være en del sidegevinster når der samtidig arbejdes med de sociale kompetencer, som at vente, bytte, dele, låne osv.  ligesom sproget vil blive udviklet når der kommunikeres og der skabes rammer for dialogen.

God pædagogik kræver at der bliver truffet bevidste valg, der er gennemtænkte. Alle valg der træffes skaber en mulighed eller et fravalg af muligheder, for det enkelte barn.

Uanset hvilket valg der tages, så får det en afgørende betydning for det enkelte barn. Det får betydning for, hvordan barnet klarer sig i sociale sammenhænge og hvilke muligheder det har for at blive livsduelig.

Det pædagogiske personale vil mærke engagementet, når de oplever, at det de planlægger bærer frugt. Når de ser, at deres pædagogiske indsats udvikler det enkelte barn, og samtidig tilfører en gruppe af børn ny og mere erfaringsdannelse med kreativitet, så vil deres faglighed nå et andet niveau. De vil opleve successer og sejre, i det pædagogiske arbejde, fordi det de når de mål de gerne vil nå, med det enkelte barn og børnegruppen. På den måde vil de humanistiske  værdier blive synlige og skabe den værdi, det pædagogiske personale gerne vil tilføre faget, hvilket vil skabe en mere respekt  for faget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


Bliv den bedste udgave af dig selv!

29-05-2018

 

Elsker du dit liv? - og er du bare helt vild med den måde du lever på?

Hvis du kan svare JA til det, så er alt bare helt perfekt, og du kan fortsætte den kurs du har lagt.

Hvis du ikke synes, at det er sådan dit liv ser ud, så er det på tide at tage en drejning.

Det er kun dig der kan ændre DIT liv - det er ikke andres opgave.

 

Se på hvad der virker godt i dit liv - og se på hvad der virker mindre godt. 

Hvad bruger du mest tid på? Det du bruger mest tid på, bør være det som du synes er det aller vigtigste i dit liv. 

Hvis det er dine børn der er det vigtigste i dit liv, så skal du bruge MEGET tid sammen med dine børn. Du kan ikke bare stille dig tilfreds med, at de også er under samme tag som dig, eller at de får lov til, at sidde det meste af tiden med en IPAD. Du må op fra stolen og gøre noget aktivt med dine børn. Spil, leg, snak og lav praktiske ting sammen. 

Det er ikke synd for dine børn, at de skal slukke IPAD´en, men de vil måske nok brokke sig i starten. De skal finde ud af, at der er andre ting der også kan være sjove at lave. 

Hvis dine børn spiller meget på IPADs, så vil de være afhængige af det. Deres hjerner er blevet vant til denne aktivitet, og det kræver en vis form for afvænning, at vænne Deres hjerner til andre aktiviteter.

Inddrag dit barn i hverdagens gøremål, - og jo tidligere - jo bedre...

Små børn vil gerne lave så meget de kan sammen med deres forældre, også uden brok. Jo tidligere dit barn bliver inddraget i hverdagens gøremål, jo mere bliver de vant til at hjælpe til. 

NEJ - det er ikke synd for dit barn at hjælpe til. Det er synd for dit barn, at føle sig overflødig og ikke kunne udføre handlinger selv. 

Børn der ikke selv er vant til at udføre handlinger, mangler selvtillid og får ofte et dårligt selvværd. 

Inddrag dit barn i madlavningen, vasketøjet, indkøbet og rengøringen. Giv det opgaver som det kan klare og vis hvordan dit barn skal klare opgaven. Gør det til en god oplevelse, der bliver fyldt med glæde over at fuldføre opgaven. Smil, ros og beskriv overfor dit barn, hvad dit barn gør og kan. Så vil du se et barn der vokser mentalt og får en god selvtillid og et godt selvværd.  

Du vil føle dig som en god forældre, der kan lære dit barn nye færdigheder og være med til, at udvikle dit barn så det kan klare sig bedre gennem livet.

Spil, syng, dans og leg en helt masse med dit barn - dit barn vil elske det, Og du vil blive elsket af dit barn for det!

Du bliver den bedste udgave af dig selv!

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


Kursus: Få vendt den negative spiral til en positiv spiral

30-08-2017

 

 

 

 

 

DU ER IKKE DEN ENESTE.

Alle forældre kan føle sig magtesløse og ikke vide, hvad de skal gøre og gribe i. 

 

Dit barn udfordrer dig!

Du synes du har prøvet alt, men ligemeget hjælper det. Det kan være værre eller bedre i perioder.

 

Dit barn er vred, sur, ked af det, eller udafreagerende og vil slå eller sparke. 

Få ændret denne tilstand!

 

Få dit barn tilbage til "sig selv", så du og dit barn kan nyde hinandens selskab.

 

Når du siger og gør noget bestemt, så kan du skrue op og ned for vreden. 

Dit barn skal have skruet ned for vreden!

 

Du kan gøre det, når du ved, hvad det er du skal gøre.

Du kan få de rigtige redskaber. 

 

Tilmeld dig kurset, og mød andre forældre, der har det ligesom dig selv:

 

SÅDAN FÅR JEG ET GLAD BARN IGEN. 

- Hvad ser og oplever du der gør dit barn glad/ikke glad?

- præsentation af redskaber og metoder.

- Der laves planer til dit barn

 

Tirsdag. 14 september         KL. 16 - 20      Falkevej 4, Silkeborg

Normalpris 1198,-

NU KUN Pris: 698,-  Inkl. te/kaffe/vand + sandwich

 

Obs! der er plads til 6 personer, så du skal være hurtig!

 

Venlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

 

Læs mere


HVIS JEG HAVDE EN TRYLLESTAV

05-07-2017

 

 

HVIS JEG HAVDE EN TRYLLESTAV, SÅ VILLE JEG....

 

Børn elsker magi, eventyr og tryllerier.

Det gør dit barn også!

 

Eventyr er et billede på det virkelige liv. 

 

I eventyrerne opstår der forhindringer og udfordringer - ligesom i det virkelige liv.

I eventyrerne er der mennesker der vil opnå noget, kun for egen vindings skyld - ligesom i det virkelige liv.

I eventyrerne overvindes det umulige - ligesom i det virkelige liv.

I eventyrerne overvindes frygten - ligesom i det virkelige liv. 

 

Det er dog ikke altid muligt, at få alle ønsker til, at gå i opfyldelse her og nu.

Nogle gange vil dit barn opleve skuffelse.

 

Skuffelse kan føles negativet.

Skuffelse kan føre til tristhed eller vrede. 

 

Et nej kan være en skuffelse.

 

Hvis dit barn gerne vil noget bestemt, og det ikke kan lade sig gøre, så prøv dette:

prøv at sige:"hvis jeg havde en tryllestav, så ville jeg...."

 

eks. 

Dit barn vil i svømmehallen. det kan ikke lade sig gøre. Du siger:

"Hvis jeg havde en tryllestav, så ville jeg trylle os i svømmehallen nu"

 

Prøv at se, hvad der sker.

Prøv det af!

Prøv at gå med modstanden, og se hvad der sker.

 

Hvis jeg havde en tryllestav, så ville jeg.....

 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


FIND LØSNINGER SAMMEN MED DIT BARN.

04-07-2017

 

FIND LØSNINGER SAMMEN MED DIT BARN.

 

Nu kommer 3. og sidste del af, hvad du skal gøre når der er modstand.

 

De to forrige blogindlæg var:

1. lyt og hør dit barns forklaring ( se blogindlæd om; Hvilken følelse giver du dit barn)

2. Anerkend og forstå dit barn ( se blogindlæg om; Kan du sætte dig ind i, hvordan dit barn har det?)

 

Det 3. handler om, hvordan du kan finde løsninger sammen med dit barn. 

 

Du har nu fundet ud af, hvad modstanden drejer sig om.

Derefter har du anerkendt følelsen og vist forståelse for dit barns behov.

Nu skal du så igang med, at finde en løsning sammen med dit barn.

 

eks. 

Dit barn vil ikke i bh/skole.

Du finder ud af, at det er fordi dit barn hellere vil blive hjemme og hygge sig med dig.

Du siger, at det kan du godt forstå, for det ville også være hyggeligt. 

Så spørger du dit barn om, hvad I så skal gøre, når det ikke kan lade sig gøre.

 

Du kan hjælpe med, at komme med forslag.

- I kan hygge Jer når I kommer hjem, med højtlæsning/spille spil/ eller noget andet dit barn gerne vil lave sammen med dig.

- I kan lige nå at sidde 2 min. sammen og kramme inden I skal ud af døren.

 

Det kan være dit barn har en god ide. Det er bare vigtigt, at I begge synes om ideen. 

 

På den måde så er dit barn blevet hørt, set og forstået.

Det har lært, at finde nye løsninger.

Det er glad og tilfreds.

 

VIGTIGST AF ALT: DER ER INGEN MODSTAND!

 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

Læs mere


KAN DU SÆTTE DIG IND I, HVORDAN DIT BARN HAR DET?

03-07-2017

 

 

 

 

NEDLÆG MODSTAND MED FORSTÅELSE.

 

Det sidste blogindlæg handlede om, at finde ud af hvad dit barn vil.

Dette blogindlæg handler om, hvad du kan gøre efter du har lyttet til dit barns forklaringer.

 

Du har en plan. 

Dit barn skal:

- Tage tøj på

- Komme ud af døren

- rydde op

- slukke IPAD/PC

eller noget helt andet.

Det er din plan.

 

MEN

Hvad er dit barns plan?

 

Har du sat dig ind i det?

 

Hvis du og dit barn skal ud af døren om morgenen, og du siger: kom, vi skal afsted nu.

Så siger dit barn måske nej, jeg vil ikke!

Hvad siger du så?

 

Siger du:

- det skal du ellers kommer vi for sent (forklaringer)

- hvis du kommer nu, så må du få en is når vi kommer hjem (lokker)

- hvis du ikke kommer nu, så får du ikke lov til at få den is jeg lovede dig (trusler)

- Hvis du ikke kommer nu, så er det din skyld, hvis jeg kommer for sent på arbejde ( skyld følelse)

 

Prøv istedet for, at høre dit barns plan.

Når dit barn siger nej, og hør hvorfor.

 

eks. 

Du vil ikke komme, hvorfor ikke?

Dit barn vil nu fortælle hvorfor det ikke vil.

Det kan være det siger " jeg er for træt" eller " jeg vil hellere blive herhjemme og hygge mig" eller noget andet. 

 

Prøv så, at sætte dig i dit barns sted.

Hvis det er træt. Så sæt dig ind i at være træt.

Sig; du godt kan forstå, at det kan være svært at komme afsted, når man er træt.

 

Hvis dit barn hellere vil blive hjemme og hygge sig.

Så sæt dig ind i, at have lyst til at blive hjemme og hygge sig.

Sig; du godt kan forstå, at det kunne være hyggeligt, at blive hjemme.

 

Når du forstår dit barn, og siger til dit barn, at du godt kan forstå at..., så vil dit barn nedlægge modstanden.

 

Det eneste dit barn har brug for er, at du forstår det.

Forstår når det er:

- træt

- ked af det

- ugidelig

- bange

- doven

PRØV DET!

Prøv at vise forståele, og sig det højt.

VUPTI!

Så er modstanden væk, dit barn vil nu samarbejde.

 

Så skal der findes løsninger bagefter.

Så dit barn kan handle på det du forlanger.

Det kan du høre om i det næste blogindlæg.

 

Kærlig hilsen 

Birgit

 

 

 

Læs mere


hvilken følelse giver du dit barn?

30-06-2017

 

HVILKEN FØLELSE GIVER DU DIT BARN?

 

Har du tænkt på, hvordan du påvirker dit barn?

siger og gør du noget der gør dit barn mest glad eller mest ked af det?

 

85% af voksenbeskeder er negative!!!

 

"Hold med det klynkeri"

"Jeg har jo sagt..."

"lad nu være med det..."

"Skynd dig"

"spis pænt"

"sid stille"

"sikke du spilder"

 

Kender du det?

 

GODT!

 

For så er du en helt almindelig forælder. 

Det er nemlig sådan langt de fleste kommer til, at sige til Deres barn.

 

Du vil dit barn det bedste, og vil gerne lære dit barn hvordan det skal opføre sig. 

 

Du oplever måske, at dit barn ikke ændrer adfærd.

 

Du oplever måske, at du skal gentage det samme hele tiden. 

Hvis du oplever det, så prøv at ændre det du gør.

 

Prøv istedet, at italesæt det der sker?

"Du vil ikke tage tøj på"

 

Prøv derefter at lege detektiv - og undersøge hvorfor dit barn ikke vil tage tøj på?

"hvorfor vil du ikke tage dit tøj på"

Så kan dit barn svare "jeg er for træt", "jeg gider ikke", "jeg vil hellere lege" eller noget andet.

 

 

Når du gør det, så viser du dit barn, at du har set og hørt det.

Du dømmer ikke - du bedømmer ikke. 

Du har fået dit barns forklaring istedet for, at lave din egen fortolkning.

Du giver ingen negative følelser til dit barn.

 

Nu tænker du måske, at dit barn ikke lærer noget af det. 

Mærkelig nok, så lærer dit barn noget.

Dit barn får en bevidsthed om sine egne handlinger.

 

Der er ingen modstand, kun åbne ører, der lytter. 

Dit barn bliver ikke såret, ikke ked af det, ikke sur.

Dit barn bliver mere glad, når det bliver beskrevet istedet for fortolket.

Dit barn bliver glad når du er nysgerrig på hvad der sker og lytter til det dit barn fortæller.

 

Hør mere i næste nyhedsbrev om, hvad du kan gøre næstefter, du har  lyttet til dit barns forklaringer. 

 

Kærlig hilsen

Birgit 

Læs mere


TAVSHED KAN VÆRE GULD

28-06-2017

TAVSHED KAN VÆRE GULD.

 

Kender du det, at dit barn kommer og fortæller dig, om noget der er sket i børnehaven eller skolen.

Du vil gerne tale med dit barn, så du:

 

1. Kommer med løsningsforslag til, hvad der kunne være gjort?

eller

2. laver en vurdering af, hvad dit barn fortæller dig - om det er rigtigt? - om det var så slemt?

eller

3. Du fortæller om, hvordan du ville have gjort.

 

Oplever du, at dit barn bliver sur eller mut bagefter?

Det kan nemlig sagtens ske, hvis du bruger 1., 2. eller 3. forslag.

 

HVORFOR DET?

Fordi når dit barn kommer og fortæller dig noget, så vil det bare have en at læsse af på.

Det har brug for en der lytter og forstår.

 

Måske tænker du, at det ikke er nok, da du gerne vil interessere dig for dit barn. Du vil gerne have en samtale.

 

I første omgang så handler det om, at lytte.

 

LYT - LYT - LYT!

 

Når du lytter og samtidig ser på dit barn, nikker når det fortæller og gentager det som det siger,

åbner dit barn endnu mere op.

Så er du aktiv lyttende.

 

Dit barn føler sig vigtig, fordi du lyttede.

Dit barn får en oplevelse af, at kunne fortælle dig alt, uden at skulle stå til ansvar.

Dit barn oplever, at du er en man kan regne med.

Dit barn får tillid til dig.

 

Træn dine ører, og oplev hvor afslappende det er, bare at lytte uden at vurdere, komme med gode råd eller fortælle om, hvad du ville have gjort.

 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

 

 

Læs mere


NEDLÆG MODSTAND.

27-06-2017

 

NEDLÆG MODSTAND.

 

Hvordan forholder du dig til dit barns følelser?

 

Hvis dit barn slår sig, siger du så; "Pjat det gør jo ikke ondt"?

Eller

Hvis dit barn er bange for noget, siger du så; "der er ikke noget, at være bange for"?

Eller

Hvis dit barn siger det er sulten, siger du så; "du kan da ikke være sulten, du har jo lige spist"?

 

Hvis du gør det, så er du med til, at skabe modstand hos dit barn.

Dit barn har en følelse. Ked af det, frygt, vrede, irritation m.m..

Den følelse som dit barn har er den rigtige. 

Du kan ikke tage den væk ved at sige "pjat med dig" eller "det gjorde ikke ondt" eller "hold op med det tuderi"

 

Følelsen er der endnu!

Hvis det gør ondt på dit barn, så mærker dit barn smerte.

Hvis dit barn er bange, så mærker dit barn frygt.

 

HJÆLP DIT BARN.

Du kan hjælpe dit barn - du kan få følelsen til at forsvinde.

Ikke ved, at fornægte følelsen - Ikke ved, at ignorere følelsen

For så bliver den negative følelse bare større!

 

Du skal derimod gå med følelsen.

Du skal finde ind til den følelse dit barn har!

Du skal anerkende dit barns følelse.

Når dit barn har slået sig, så skal du anderkende smerten.

Du kan sige "du har slået dig, gør det ondt? Så kan du trøste eller puste.

eller

av - av - av og med kropssprog og ansigtsudtryk vise, hvordan det er at have ondt. 

 

Når du matcher dit barns følelse, så er du med til at nedtone smerte.

Når du går med dit barns følelse, så er du med til, at nedlægge modstand. 

 

Dit barn mærker, at du forstår, hvordan det er at have ondt.

Dit barn får positive følelser, når du anerkender følelsen.

Dit barn får tillid til dig, når du går med den rigtige følelse.

 

Hver gang du går med dit barns følelse istedet for imod den

- så får du et barn med mindre modstand

- du får et gladere barn

- du får et barn der bliver bedre til at høre efter. 

 

Hvordan vil du anerkende dit barns følelse? når det er vred, ked af det, har slået sig?

Hvilken betydning vil det få for dit barn? dig? familien? at modstanden blev mindre

- eller gik helt væk?

 

Prøv det af! det er gratis!

 

Kærlig hilsen

Birgit 

 

 

 

 

 

Læs mere


HVORDAN STARTER DU DIN DAG SAMMEN MED DINE BØRN?

26-06-2017

HVORDAN STARTER DU DIN DAG SAMMEN MED DIT BARN?

 

Vækkeuret ringer! 

Springer du ud af sengen? glad, positiv og med masser af overskud til dit barn?

Eller?

Bliver du træt, bare ved tanken om, at skulle stå op til endnu en morgen, hvor du får rollen som fru eller hr. skrap?

 

Hvad gør du?

 

Der kan være nok, at se til om morgen, når familien skal ud af døren.

Måske vil dit barn heller ikke ud af fjerene om morgenen?

Måske kæmper du med, at få dit barn til, at spise morgenmad, få tøj på, børste tænder.

- i det hele taget blive færdig til tiden.

Hvad gør du?

Siger du det samme hver morgen?

Gør du det samme hver morgen?

 

Samme handling, giver samme resultat!

 

Vil du gerne have et andet resultat?

 

Så prøv, at gøre noget andet end du plejer.

 

Prøv, at mærke, hvilken følelse du har når du står op. Er du glad og sprudlende? eller er du træt og lettere irritabel?

Den følelse du har, kan dit barn mærke. Din følelse smitter!

Den gør den glade og den overskudsagtige også!

 

Du kan smitte dit barn med din følelse!

 

Du kan gøre forskellige ting for, at få dit humør til, at stige. 

Du skal først og fremmest have fokus på dit humør.

 

Du kan gøre forskellige ting, for at blive glad.

Først og fremmest kan du beslutte dig for, at du vil gøre en indsats for at være glad!

Hav fokus på indsatsen: at være glad!

 

Prøv dette:

Syng!

Når du bryder ud i sang, så stiger dit humør. Du bliver glad. 

Måske har du en rusten stemme og måske er det ikke skønsang der kommer ud af din mund

 - men det er jo bare endnu en grund til, at trække på smilebåndet.

 

Du kan også gøre noget ekstra for, at skabe en god og hyggelig stemning ved morgenbordet.

- Tænd stearinlys

- Sluk for tv - tænd for radioen - hør musik

- Lav en lille overraskelse for dit barn: læs en lille historie (pixibog), 2 min. på skødet, skær lidt lækkert frugt ud.

- Lav noget fjollet, så du kan grine sammen med dit barn - (ikke ad dit barn)

 

Når du bruger positivt samvær med dit barn, så nedlægger du modstand hos dit barn.

Dit barn vil blive fyldt op med positive følelser, og på den måde blive mere glad og få mere overskud!

 

Skab en glad, sjov og positiv morgen for dig selv og dit barn.

 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


HVAD ER DINE TRADITIONER TIL SKT.HANS?

23-06-2017

SÅ ER DET SKT. HANS! 

 

 

SKAB EN TRADITION.

Har du lavet en tradition omkring Skt. Hans? ellers så kan du starte idag.

Det er spændende for børn, at være til Skt. Hans fest. Der er noget magisk, sjovt, anderledes, at være til en fest, hvor der bliver brændt et bål af.

 

Børn elsker traditioner!

 

FORDI AT:

Det er genkendeligt, og kan derfor genkalde mindet fra sidste gang!

Det giver dit barn noget at glæde sig til!

Endda et bål med en heks ovenpå toppen af det hele. 

 

MÅSKE SYNES DU DET LIDT BØVLET AT KOMME AFSTED.

Hvis du synes det er lidt bøvlet at komme afsted, så prøv at gøre det alligevel.

Selv om det regner, så er det en oplevelse, at komme afsted sammen. Tag noget varmt tøj på, og lad det blive en familie oplevelse I får sammen.

Du synes måske også det bliver for sent, at skal ud at se på bål. Men hvad gør det? I kan sove længe i morgen. 

 

LAV DIN EGEN TRADITION. 

Prøv at lave din egen tradition for Skt. Hans. 

Du kan starte med maden. Hvad skal dere spises? Skal det være let (købemad), eller skal der gøres noget særligt ud af maden? Måske skal det være picknic? en kurv med

mad og drikke + en dug, servietter, pude at sidde på.

Skal der tages billeder, som I kan bruge til at mindes denne dejlige aften? - så husk kameraet (mobilen kan selvfølgelig også bruges)

Hvor skal I tage hen og se bål? er der et særligt sted, der skal danne rammen om denne aften? 

 

DET KAN OGSÅ VÆRE HJEMME I HAVEN.

Du kan også lave dit eget bål i haven (bålsted). Så kan du tilpasse dig tider der passer ind i dit familieliv. 

I kan selv lave en heks til bålet, hvilket kan være vældig sjovt. Heksen kan lavet af alle former for materialer. Grene, halm, stof m.m. 

Et lille bål behøver bare en lille heks :)

 

Når aftenen er omme, og dit hoved rammer hovedpuden, så tænk på denne aften som noget særligt. 

Du har fået det til, at ske - og hvis du får det til at ske igen til næste år, så kan det vel godt kaldes for en tradition.

Læs mere



DERFOR ER DET GODT, AT LEGE GEMMELEG.

30-05-2017

DERFOR ER DET GODT, AT LEGE GEMMELEG.

Når du leger med dit barn, så er det ikke ligemeget hvad du leger, og hvordan du leger.

Det er selvfølgelig godt, at lege med dit barn, når det er sjovt for både dit barn og dig.

 

Udover glæden, så er der også en masse læring i legen, hvad angår det sociale. 

Lad os nu tage gemmelegen, og se på hvad den er med til at udvikle hos barnet.


 

Når barnet er ca. 2-6 mrd., så kan du gemme dit hoved bag et viskestykke, og så stikke hovedet frem fra viskestykket. 

Dit barn vil forundres, og måske vil det smile eller le af overraskelse.

 

Det er fordi; dit barn ikke kan regne ud, at du er bag ved viskestykket. Dit barn tror ganske enkelt, at du er væk!

 

Det samme gælder når du leger gemmeleg, hvor du finder et gemmested. I starten ved dit barn ikke, at du er i nærheden. Det tror du er væk. 

Det kræver mange gentagelser og mange lege, før dit barn får en erfaring med, at du "stadig findes". 

 

Når dit barn leger gemmeleg mange gange, så er det med til, at får en erfaring, der siger: Det er ok, at skilles fra hinanden, for vi finder sammen igen. 

Det betyder, at dit barn godt kan klare, at sige farvel til dig. Det har lært, at du kommer igen.

Dit barn finder ud af, at det godt kan klare en adskillese, fordi det er et selvstændigt individ. 

 

Dit barn er igang med, at udvikle et "selv", hvor det går fra, at være afhængig af dine handlinger til, at være nysgerrig på omverdenen.

Når dit barn oplever sig som et særskilt individ, så er det godt på vej i sin udvikling.

Det er dig der kan lære dit barn adskillelsen, så dit barn får en positiv erfaring med, at kunne være væk fra hinanden, ligesom det er dejligt, at se hinanden igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


HVILKEN ROLLEMODEL ER DU, FOR DIT BARN?

04-05-2017

Jeg har lige været på ferie i Malaga. Det var en dejlig ferie med masser af sol. Jeg boede på et hotel med pool, hvor der var mulighed for at tage sig en dukkert. 

Da vi en af dagene var ved poolen, lå der en familie foran os; mor og far og deres to drenge (ca. 8 og 12 år). Det havde regnet dagen i forvejen, og der var drysset nogle blade ned fra træerne. Det generede forældrene, så de kaldte på noget personale der skulle fjerne skidtet. 

Der kom hurtigt en rengøringskone med kost og fejeblad. Hun gik i gang med, at feje bladene væk under stolene, og rundt omkring familien.

Forældrene og børn blev liggende på stolene, og sendte  ikke rengøringskonen et blik eller et smil. De flyttede sig ikke for hende, så hun kunne komme til. 

Denne familie var rigtig kommet på ferie. Forældrene lå med hver deres telefon, og det samme gjorde storebroren. Lillebroderen derimod fik rundt om forældrenes stole. Kiggede på dem, og gik hen til en stor kumme, hvor han gik lidt rundt på kanten. Så gik han tilbage og kredsede om forældrene, uden de talte til ham. 

 

Dette fik mig til, at tænke på, hvilken rollemodel de var for deres børn.

Læs mere


nyhedsbrev om værdier

11-01-2016

 

 

VÆRDIER.

 

Værdierne er det, som vi lever vores liv efter. Det er det som giver os positive følelser.
 
Kender du dine værdier?
 
Når du står i en bestemt situation, så handler du sikkert på en bestemt måde. Måske efter en måde, som du selv er blevet opdraget ud fra eller måske er det et bevidst valg du har taget. 
 
Hvis du ikke er helt skarp på, hvad dine egne værdier er, så vil du ofte havne i nogle situationer, hvor du vil få en negativ følelse. Du vil måske bevæge dig i forskellige retninger, uden helt at have en kurs for hvilken vej du skal gå. 
Når du er afklaret på dine værdier, så vil du også have lettere ved at træffe nogle valg i dit liv.

Har du på din arbejdsplads prøvet, at være med til at tage en fælles beslutning om noget, som du ikke helt kunne stå inde for? Der var flertal og gode argumenter, der gjorde, at du hoppede med på de andres vogn. Du ville egentlig gerne være tro mod den fælles beslutning, men du kan mærke, at du trækker i en anden retning når du skulle udføre handlingen.
 
Sådan er der mange der har det!!!
 
men du kan ændre det!!!
 
Hvis du er i tvivl om dine egne værdier, så bliver du i tvivl om, hvad der er rigtigt for dig. Du lytter til andres argumenter (hvilket er en god egenskab), men har svært ved at finde dine egne argumenter.

Dine værdier er, hvad et søkort er for en sømand. 
 
Har du lyst til, at finde dine værdier?

SÅ PRØV DETTE:
 
Prøv at tænke på, hvad det er som gør dig rigtig glad? og så find ud af hvilken værdi der ligger bagved.
 
Du kan prøve, at lave en liste med værdiord.

det kan fx være ord som: ærlighed, respekt, penge, sundhed, økologi, ansvar, glæde, humor, ligeværdighed, osv.
 
Prøv at sætte 10 ord op. Når du har gjort det, så prøv at tage det øverste først. Hvis det fx er ærlighed der står øverst og respekt nedenunder, så prøv at se, om respekt slår ærlighed. det kan du prøve at gøre med alle ordene. På den måde kan du blive bevidst om hvad dine sande værdier er. 
Disse vil være med til, at være dit søkort i dit liv. 
 
Held og lykke med øvelsen
 
Med kærlig hilsen 
Birgit
 
 

Læs mere


godt nytår!!!

07-01-2016

 

RIGTIG GODT NYTÅR!!!

HVAD BYDER 2016 PÅ?

Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år. Det er spændende, at se hvad 2016 byde på.

Jeg glæder mig til 2016, og har glæder mig til, at give dig nogle nogle gode råd og ideer til hverdagen sammen med dit barn.


Det betyder meget for din familie, at der er trivsel i hverdagen, og at problemstillingen bliver løst. Du har sikkert prøvet at  løbe ind i nogle udfordringer engang imellem, og du har sikkert også fået nogle af dem løst.

Men det kan også være, at du du har nogle problemer, som du ikke kan få løst. Der hvor det kan være særligt udfordrende er, når det er et tilbagevendende problem. Det kan dræne dig for energi og måske også give dig søvnløse nætter.  

 

VI PRØVER DE TING AF VI KENDER.

Jeg har ofte vejledt forældre der har prøvet rigtig mange forskellige ting. De har prøvet alt af. Det vil sige de har prøvet alt det af, som de kender til. For det forholder sig faktisk sådan, at det mange gange er de samme ting som vi afprøver igen og igen. Vi kan af gode grunde kun afprøve det, som vi kender til. 

Mange gange så afprøver vi det som enten selv er blevet opdraget efter, eller vi prøver gode råd af fra venner og bekendte. Udfaldet vil på den måde være noget tilfældigt. Resultatet udebliver måske også.

 

FÅ HJÆLP UDEFRA.

Hvis du ikke selv kan løse problemet, så kan du også vælge, at få professionel hjælp. 

Jeg har mange års erfaring i at rådgive/vejlede omkring pædagogiske problemstillinger. Både til forældre og til pædagogisk personale.

Min forældrerådgivning består af:

- vurdering af barnets udvikling

- forslag til pædagogiske metoder

- tilrettelæggelse/planlægning

 

FÅ RÅDGIVNING HJEMME HOS DIG SELV.

Jeg tilbyder rådgivning både hjemme hos dig selv eller i mit kontor, det koster 500 kr. for den første time, og 250 for de efterfølgende.

Du har nu også muligheden for, at få rådgivning på mail  birgit@kvikpaedagogik.dk . Det koster kun 50 kr. og kan betales via mobelpay til 23832900. ( denne rådgivning bliver ikke så detaljeret, da vi ikke har den direkte dialog)

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

 

 

Læs mere


Moar...Jeg keder mig....

14-10-2015

 

 

Keder dit barn sig i efterårsferien? 

Der sker ofte det, at når vi holder ferie, så er det fordi vi rigtig skal hygge os sammen. Vi forestiller os, at vi allesammen er glade, og at vores børn rigtig nyder at være hjemme. Måske har vi planlagt små udflugter eller andre aktiviteter, som vi skal gøre sammen. Måske har vi bare planlagt, at være hjemme, og nyde roen og tiden med hinanden.

Uanset hvad det er vi vil bruge ferien på, så er det en omvæltning for vores børn, at komme hjem til stilheden. For i hverdagen har de vænnet sig til, at der er mange børn rundt omkring dem, og at der næsten altid foregår noget som de kan blive en del af.

Det kan derfor blive en udfordring for dit barn og for dig, at være hjemme i hinandens selskab, uden at der skal ske det helt store. Børn der keder sig, kan nemlig blive en plage, hvis ikke de ved hvad de skal finde på.

Selv om det kan være svært for dit barn, at holde fri, så har det brug for både ferie fra hverdagen og tid sammen med dig. Det handler om, at du får skabt nogle rammer som dit barn kan være i, så det nyder ferien.

Her er 3 gode råd til, hvad du kan gøre:

1. Brug meget tid sammen med dit barn, især på den første fri dag. Det handler om, at "tanke" dit barn op med positiv samvær. Ofte er der ikke så meget tid til det i hverdagen, og derfor vil dit barn "savne" dit samvær. Du kan lege, bage, tegne, læse historier, spille fodbold, save i træ, tegne på fliser med kridt og meget andet sammen med dit barn. Det handler blot om, at I har det sjovt eller rart, så det giver Jer begge en positiv oplevelse. 

2. Snak med dit barn om, hvad det skal lege/lave når du ikke deltager. Hjælp det til at komme igang med noget, og fortæl dit barn, at det selv skal lege videre.

3. Gør legetøjet synligt, så det kan se, hvad der kan leges med. Placer legetøjet i nærheden af, hvor du befinder dig. Så kan du kommentere på dit barns leg " hvor du leger godt" og andre positive kommentarer der vil bekræftige dit barn i legen.

4. lav legeaftaler med dit barns legekammerat. For selv om du leger med dit barn, kan du ikke erstatte en god ven. Nu er der tid til, at dit barn kan lege med sit eget legetøj sammen med sin legekammerat.

5. Aftal en dag, hvor I laver noget ud af huset. Det vil give Jer begge en fælles oplevelse. I kan cykle eller gå en tur. Noget hvor I er nærværende, det behøver ikke, at koste penge. I kan finde kastanjer, fodre ænder, bygge huler m.m.

Jeg ønsker Jer alle en rigtig god ferie!

Med venlig hilsen 

Birgit

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


Kan dit barn gøre noget færdigt?

21-08-2015

 

 

KAN DIT BARN GØRE NOGET FÆRDIGT?

Kender du det, at dit barn ikke spiser det sidste på tallerkenen? eller går væk midt i en leg? eller påbegynder noget helt andet, men ikke gør det færdigt? 

Hvis du kan nikke genkendende til noget af dette, så har du måske affundet dig med situationen, og tænkt at sådan er dit barn og det kan der ikke laves om på. Men det kan der faktisk, hvis det handler om et gentagende mønster.

Det er nemlig sådan, at alle vores handlinger består af rytmer. Vi starter på noget - er i noget - og afslutter noget. Denne rytme har langt de fleste børn, men der er også rigtig mange børn der ikke har den.

Overordnet så findes der søvn og -spiserytmer. Der skal give  børnene en grundlæggende stabilitet i døgnet og i dagligdagen. Det er her spædbørn får lært de første rytmer.

Når børn ikke lærer, at afslutte det som de er igang med, så forstyrres deres rytme. De kan gå fra aktivitet til aktivitet, og på den måde, så forstyrres deres opmærksomhed.

Et barn der ikke har lært at afslutte, vil ikke selv ændre denne adfærd. Det kræver at der arbejdes systematisk med det fra den voksnes side. Det kræver, at opmærksomheden fastholdes på aktiviteten, og at det som barnet skal have lært italesættes. 

Det kan fx være et barn der går midt i en leg. Her må den voksne hente barnet tilbage til legen, og spørge:

voksen: "er du færdig med at lege"

barnet: "ja" 

voksen: "så må du fortælle dine venner, at du ikke vil være med længere"

Barn: " jeg vil ikke lege mere"

Voksen: "det var godt du fortalte dine venner, at du ikke vil være med mere, så ved de at legen er færdig for dig"

Når du siger til dit barn, at det er færdigt, samtidig med, at det laver denne handling, så skaber det en bevidshed hos dit barn, som det kan gøre brug af senere. Det skal selvfølgelig gentages mange gange, og i mange forskellige sammenhænge. Det er også vigtigt, at du bruger ordet "færdig", så dit barn kobler ord og handling sammen.

Hvis det kniber dit barn, at blive i aktiviteten eller legen, så skal der arbejdes med, at holde fokus på netop dette. 

Har du et barn med netop disse udfordringer og gerne vil have hjælp til dette, så kan du kontakte mig pr. mail eller tlf.. Så kan vi lave en aftale, så du får netop den hjælp som passer til dit barn.

Med venlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere


Lad nu dit barn selv bære den skoletaske!

07-08-2015

LAD NU BØRNENE SELV BÆRE DERES SKOLETASKE!

Af pædagogisk konsulent Birgit Springer Nielsen

 

Nu starter børnene i skole.  Dit barn glæder sig til denne dag, og er måske også noget spændte på, hvordan det skal gå. Skoletasken er klar med penalhus og madpakke. Børnene ankommer i deres fine tøj med velfriseret hår.

Men hvem bærer egentlig deres skoletaske? Er det dig eller er det dit barn der får lov til, at bære den?

Det forholder sig nemlig sådan, at der er rigtig mange forældre, der bærer deres barns taske til og fra skole af. Forældrene vil nemlig rigtig gerne vise, hvor glade de er for deres barn, og vil gerne gøre barnet den tjeneste, at bære tasken for dem.

Det skal man lade være med, siger pædagogisk konsulent Birgit Springer Nielsen. Børnene har nemlig bedre at klare dem selv. Det gør børnene mere selvhjulpne og de får også større selvtillid, når de mærker, at de godt kan klare tingene selv.

Mange forældre tror at de hjælper deres børn, når de bærer tasken for dem eller ligger madpakken i køleskabet. Det gør de selvfølgelig også på den korte bane, men på den lange bane så gør forældrene deres børn en bjørnetjeneste.

Børn har godt af, at klare tingene selv. De vokser af det, rent mentalt. Det giver dem nemlig en oplevelse af, at mestre og af at lykkedes. Så hver gang de selv udfører en handling, så vil barnet få en erfaring omkring dem selv og deres evner, der viser barnet at det er i stand til at kunne udføre en handling.

Det gælder naturligvis også på andre områder end skoletaske og madpakker. Det er generelt for barnets udvikling, at barnet bliver bedre rustet til at klare en hverdag, når det er i stand til, at udføre en handling selv. Barnet lærer nemlig en masse om sig selv, når det kan foretage egne handlinger. Det lærer noget om egne evner og får udviklet nogle kompetencer, som er gode at have, når man skal gå i skole.

Når barnet bliver vænnet til, at få stillet nogle krav, som passer til barnet alder og kunnen, så vil barnet få en erfaring om, at det godt kan klare at få stillet krav, og efterleve disse. Hvis barnet ikke er vænnet til at få stillet krav, fordi forældrene gør det hele for dem, så vil barnet have det svært når læreren stiller krav i undervisningen.

Det kan være ret hårdt for et barn, at starte i skole, hvis det er vant til, at det er forældrene der gør det meste for dem. I skolen er der ingen forældre til at hjælpe, så derfor er det bedst at lære det derhjemme, så børnene ikke får et kulturchok. Selv det at tage et penalhus op fra tasken kan være en stor mundfuld for det barn der plejer til at blive serviceret.

 

Selv om barnet måske vil protestere i starten, så vil det være en god ide, at lære sit barn, at gøre de fleste ting selv siger Birgit Springer Nielsen. Anerkend i stedet barnets modstand ved, at vise forståelse. Det er mange gange nok at sige ” jeg kan godt forstå du gerne vil have, at jeg gør det for dig” og fortsæt så med at sige ”jeg ved, at du godt kan selv, så nu skal du prøve selv at gøre det” og når barnet så har gjort det selv, kan man rose barnet for sin indsats. På den måde, så vil barnet mærke, at forældrene tror på at de kan, og vil derved vil barnet også tro på egne evner.

 

Det betyder meget, at få en god skolestart. Det er mange år barnet skal gå i skole, og derfor kan det komme til, at præge barnets skolegang enten positivt eller negativt, alt efter hvad barnet har af kompetencer.

Sidegevinsten ved, at kunne klare tingene selv, er også status blandt deres skolekammerater. Det er nemlig altid lidt sejere, at kunne i stedet for ikke at kunne siger pædagogisk konsulent Birgit Springer Nielsen.

 

 

Læs mere


Hvad gør dit liv til noget særligt?

22-06-2015

Kender du det, at hverdagen bare drøner derudaf? Du har travlt med arbejde, indkøb, tøjvask, madlavning og ikke mindst dine børn. Derforuden, så vil du måske også gerne have tid til dinne venner, motionere lidt, et cafebesøg eller noget andet som kan forsøde tilværelsen lidt.

Ja, hvem siger, at der ikke er plads til det hele, hvis blot du og din familie kan trives i det. Jeg kan selv huske, at da mine børn var små, så var det faktisk der, jeg havde allermest travlt. Udover mit arbejde, så deltog jeg i bestyrelsarbejde, var jævnligt til forældremøder, passede hus og have, og legede og tog på ture med mine børn. Måske har du det også sådan? 

Det der er det vigtigste i det hele er, at vi ikke må glemme vores børn. Uanset, hvor meget vi har om ørene, så skal der være tid til børnene. De skal snakkes med og de skal føle, at der er tid til dem. Hvis de ikke mærker dette, så vil de reagere på det, og du vil på den måde komme på overarbejde. For børn er meget sensitive, og de skal nok gøre opmærksom på, hvis de ikke får den opmærksomhed, som de er berettiget til. De vil gøre alt for at få din opmærksomhed, og hvis du i forvejen er presset, så vil du måske skælde dem ud. 

Hvis det sker i ny og næ, så fred være med det. Men hvis det begynder, at blive til et mønster, hvor du har for travlt til at være forældre, så skal du ændre på noget i din hverdag, så den bliver god igen.

Jeg har ofte vejledt forældre, der har troet, at der var noget helt galt med deres barn. Når vi så har snakket om, hvordan barnet reagerer og hvad forældrene gjorde, så har det ofte vist sig, at med ganske få ændringer i hverdagen, kunne der skabes en afgørende forandring derhjemme.

Nogle gange, så kræver det en anden tilgang end du kender. For når vi siger eller gør det samme igen og igen, så kommer der det samme resultat ud af det. Hvis vi vil se et andet resultat, så må vi også selv gøre noget andet end vi plejer.

Hvis dit barn reagerer med vrede eller ofte bliver meget ked af det. Så er det et signal om, at du skal lave en ændring. Dit barn et et symptom på, at du skal ændre noget. - og heldigvis, så er der altid noget du kan gøre, for at forbedre situationen.

Når du skal have et nyt køkken eller have lavet din PCer, så får du formodentlig hjælp udefra, fra en fagperson. Du ofrer nogle penge for at få det til at fungere. Sådan er det også med dine børn, det betaler sig at få den rigtige hjælp.

Lav din egen test: 

- er dit barn glad og har positive følelser? - ja, så er det godt.

- er dit barn ked af det, trist, sur, gal og har negative følelser? - så skal du se at få hjælp til, at ændre denne tilstand.

Og husk: at søge hjælp er det samme som at være en god ansvarlig forældre.

 

Kærlig hilsen 

Birgit

 

 

 

Læs mere


Får dit barn de rigtige udfordringer derhjemme?

15-06-2015

 

Da mine børn var små, havde vi en skuffe i køkkenet fyldt med legetøj. Det var den nederste, som de selv kunne åbne fra de var ganske små. Det var deres skuffe, som de altid måtte gå i. Det betød, at når jeg lavede mad eller ellers var i køkkenet, så åbnede de skuffen og fandt noget som de kunne lege med. Skuffens indhold passede til mit barns alder, og mine børn fandt altid noget deri, som de synes var interessant. Egentligt var det en rodeskuffe, fyldt med mange forskellige ting, som de på en eller anden måde, synes var spændende at dykke ned i. De legede og jeg lavede mad. 

Hjemmet skal jo afspejle at der er børn, som har plads og rum til, at lege og være. 

Når små børn (ca. 0 - 7 år) skal finde på noget, så skal legetøjet være synligt. De er nemlig endnu så konkrettænkende, at de forholder sig til det de kan se. Så hvis alt legetøjet er inde på deres værelse, og de kun kan se en IPAD eller computer, så er det typisk det de vil vælge, når de skal finde på noget.

Mange børneværelser bugner af rigtig meget godt legetøj, men bliver måske brugt meget lidt. Det skyldes ofte, at børn foretrækker at lege i nærheden af de voksne. Det vil derfor være en god ide, at indrette små hjørner i køkken alrum og stue, hvor børnene har lidt legetøj. Det behøver slet ikke være meget, men nok til, at børnene kan hygge sig med en god leg i nærheden af voksne. 

Det handler om at inspirere børnene til leg, for gennem legen lærer børnene nemlig rigtig meget. Når de bruger deres egen krop i legen så udvikler de deres fantasi.  Det betyder, at de går fra, at være konkrettænkende til, at danne forestillinger om, hvad der skal ske i legen. De øver sig på den måde i at tænke abstrakt, i stedet for kun at tænke konkret. 

Lad mig komme med et eksempel: Når børn leger far, mor og børn, så vil de i starten være meget konkrete i legen. Der bliver laver mad; rørt i gryder, hældt kaffe op m.m. senere bliver legen mere abstrakt. Så finder de på noget som mor skal lave i legen, ligesåvel som faren og børnene. 

Det har derfor en stor betydning, hvor meget dit barn får lov til at lege derhjemme. Så det kan udvikle nogle kompetencer, som det også kan få glæde senere. Børne der får udviklet den abstakte tænkning får det også meget lettere i skolen, da denne kompetence bruges i mange sammenhænge.

Det vil være dejligt, hvis du har et godt råd til, hvad du gør for at indrette dig i forhold til dit barn. Kom endelig med nogle eksempler :-) 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

Læs mere


Har dit barn ADHD?

08-05-2015

 

Få den rigtige hjælp til ADHD

Har du et barn der har ADHD?

Har dit barn en opmærksomhedsforstyrrelse, der gør at det ikke kan holde fokus, og kan være koncentreret i det, som det laver? 

Måske har dit barn også let ved, at få voldsomme følesesmæssige udbrud, der påvirker både dit barns og din hverdag?

Du oplever det måske som en lettelse, at dit barn får en diagnose som ADHD, så du ved, hvad det handler om. Det kan også være, at du bliver trist ved tanken om, at dit barn har ADHD, fordi du oplever, at dit barn skal leve med det resten af livet.

Sådan behøver det nødvendigvis ikke, at være...

Du kan gøre noget som forældre, der kan være med til, at udvikle dit barn i den rigtige retning.

Der er noget, som dit barn ikke har styr på i forhold til sig selv når det har ADHD, og som det har brug for, at få lært. Det kan feks. være sådan noget som rytmer. Ikke musikrytmer, men rytmer i hverdagen, hvor der er en start, en handling og en afslutning. 

Du kan lære dit barn disse rytmer i hverdagen, som vil påvirke, hvordan dit barn får en større opmærksomhed og holde fokus. Ligesom du kan lære dit barn at nedbringe vredes udbrud, blive bedre til overgange, og andet som påvirker dit barn i en positiv retning.

De sidste forældre, jeg vejledte sagde: "Endelig noget konkret, som vi kan gå hjem og arbejde med" og moderen sagde derforuden " Jeg føler mig helt opløftet nu"

Hvis du også står og kan bruge nogle konkrete redskaber i forhold til ADHD, som kan skabe en bedre hverdag for dig og dit barn, så ring eller skriv til mig:

Mobil: 20832900   

birgit@kvikpaedagogik.dk

Med venlig hilsen

Birgit

 

 

 

Læs mere


Er dine tanker positive eller negative?

27-04-2015

 

Kender du det, at du gerne vil ændre noget, men ved ikke rigtig hvordan du skal gribe det an? 

Du står med det samme problem igen og igen, og hvad gør du lige?

Du kommer til, at sige det samme, gøre det samme, og udfaldet forbliver det samme. Selv om du gerne vil gøre noget andet, så oplever du måske, at det du gerne vil ændre, ikke ændrer sig væsentligt. Sådan er der mange mennesker der har det, så du er ikke alene om det!


Du er styret af din måde, at tænke på. Så hvis du kommer til at sige noget på en bestemt måde, så er det din måde, at tænke om situtationen på, der kommer til udtryk.

Prøv at lave en lille øvelse for dig selv: Prøv at "se" på hvad du tænker. Er din måde at tænke på problemfokuseret? eller de løsningsorienteret? med andre ord, tænker du positivt eller negativt om det, som du tænker noget om?

Hvis du får negative følelser i forbindelse med dine tanker, så vil din måde at, forholde dig til situationen på, højst sandsynlig være negativ.

Lad mig komme med et eksempel: Dit barn plager dig om, at få noget slik. Hvilken følelse giver det dig? er den positiv eller negativ? Den måde som du oplever dette på, vil temmelig sikkert være med til, at påvirke din måde, at håndtere dette på. 

Når du påtager dig en følelse, så er det et valg du træffer. Dit valg kan være baseret på gamle oplevelser, erfaringer, opdragelse m.m. Uanset om det er det ene eller det andet, der gør, at du får denne følelse , så kan du selv være med til at ændre denne følelse. 

Du påvirker nemlig dit barn i en negativ retning, når du er dreven af din negative følelse. Dit barn kommer til, at føle sig forkert og du pådrager dit barn en negativ følelse, som du måske selv er blevet overdraget gennem din opdragelse.

Prøv næste gang dit barn plager om fx slik, så prøv at give dig selv en positiv følelse. Hvis dit barn har en negativ følelse, så lad vær med at spejle den med en negativ følelse. Spejl den med ord" jeg kan se, at du er ked af det". Fortæl dit barn, at du godt kan forstå, at det gerne vil have slik, og find så ud af om dit barn er sulten, keder sig, vil have opmærksomhed, eller hvad det drejer sig om. Hvis du finder ud af, at det er fordi dit barn vil have slik, og du siger nej til det, så prøv at være positiv. Sig blot nej, men husk, at give dit barn mulighed for, at vælge noget andet. fx et stykke frugt, en gulerod, eller en grov kiks. 

Så bevarer du din positive følelse, er en tydelig forældre, og styrker dit barns selvfølelse!

Med venlig hilsen

Birgit

 

 

Læs mere


HVAD VIL DU VÆK FRA?

20-04-2015

Kender du det, at du gør noget igen og igen, som faktisk gerne vil væk fra? Det er bare ligesom om det, du gerne vil væk fra gentager sig igen og igen.

Du kommer måske til, at skælde ud, eller sige noget som gør dit barn ked af det eller får det til, at reagere på en måde der ikke er særlig hensigtsmæssig.

Du føler måske, at du ikke kan få brudt mønsteret. Det er blevet en vane. Måske er du selv blevet opdraget på denne måde, der gør, at du gentager opdragelsesmønsteret.

Læs mere


Hvad er vigtigst? børnene eller løbeturen?

12-04-2015

 

Hvad er dine værdier?

kan du huske da du skulle have børn? du glædede dig til det, og havde rigtig mange dejlige forstillinger om, hvordan det ville være, at få børn.

Du skulle have glade børn, velopdragede børn, dygtige børn, i det hele taget drømte du om, hvor fantastisk det ville være at få børn.

Blev det så sådan?

Læs mere


Har dine børn set påskeharen?

30-03-2015

 

Påsken står for døren, og det er en dejlig tid, at lave noget sjovt sammen med dine børn. Det er nu du kan lave dine helt egne traditioner, som dine børn vil sætte pris på.  Det er nu vi venter på foråret. Vi mærker solen begynder at varme, og ser planterne springer ud. Vi får selv mere overskud, fordi der bliver lysere udenfor. 

I påskeferien, hvor vi har nogle dejlige fridage,  kan lave noget andet end vi plejer.

Læs mere


KAN DIT BARN ELLER KAN DET IKKE?

09-03-2015

I sidste blogindlæg, skrev jeg om hvilken betydning de sociale kompetencer kunne have for dit barn. I dette blog indlæg, vil jeg se på hvad de akademiske færdigheder har af betydning, og hvordan de kan påvirke barnets mulighed for deltagelse.

De akademiske færdigheder er de færdigheder, der giver barnet en mulighed for deltagelse af aktiviteter. Det omhandler bl.a. farver, tal, former, antal, koncentration og tålmodighed.

Hvis ikke barnet har styr på de akademiske færdigheder, så kan der både opstå misforståelser og barnet kan blive valgt fra, fordi det ikke kan indgå i legen på ligefod med de andre der besidder disse evner. Det vil opleve et nederlag, fordi det vil opleve, at det ikke slår til og kan indgå i nogle bestemte aktiviteter/lege.

Læs mere


HAR DIT BARN IKKE NOGEN AT LEGE MED?

23-02-2015

Imorgen skal jeg til Otterup og holde foredrag med efterfølgende gruppearbejde. Noget ad det, som jeg vil komme ind på er, hvordan vi opdrager vores børn, så de kan begå sig i fællesskabet. Jeg vil i dette blogoplæg komme omkring, hvordan udvikling af de sociale kompetencer, kan hjælpe barnets deltagelse i fællesskabet.

Læs mere


KØRER DU OGSÅ FOR STÆRKT?

16-02-2015

Jeg skal ærlig indrømme, at jeg godt kan finde på, at køre for hurtigt, ude på landevejene. Af og til har jeg travlt med, at komme fra a til b. Har du det også sådan, eller er du god til, at holde fartgrænsen? 

Tænker du på, hvad der kan ske, når du kører for hurtigt? hvad nu hvis....?

Læs mere


TØR DU SIGE NEJ?

02-02-2015

 

Børn giver ikke sådan bare op! Når de har sat sig noget for, så kæmper de for det. De tager ikke bare et nej for et nej. 

Du kender det sikkert godt. Dit barn vil have legetøj med i børnehave, selv om børnene ikke må have legetøj med. Du fortæller dit barn, at det skal blive hjemme. Dit barn siger siger, at det vil have det med. Du siger nej, men dit barn holder ved sin beslutning, og begynder måske både at råbe og græde. Du giver efter, og tænker, at det er synd for dit barn, og tænker måske, at du må tage konflikten senere, når du kommer hen i børnehaven. I ankommer til børnehaven, men dit barn giver ikke op, og vil have sit legetøj med ind. Du afleverer dit barn med legetøj i hånden, selv om du godt ved, at det er imod reglerne.

Læs mere


TEGNING ER GODT FOR HJERNEN!

26-01-2015

Idag skal jeg til Assens og holde foredrag om opdragelse. Det glæder jeg mig til, og jeg vil bl.a. komme ind på, hvorfor det er godt, at lære dit barn at tegne.

Mange børn kan ikke tegne, men alle børn kan lære det! 

Læs mere


GØR DU NOGET GODT FOR DIG SELV?

12-01-2015

Er du god til, at forkæle dig selv, ved at gå på cafe, løbe en tur, købe noget nyt tøj eller en lækker parfume?

Der er mange der bruger penge på noget, der skal forsøde tilværelsen. Det kan også være, at bruge penge på noget til dit hjem, som du ønsker dig. Du glæder dig måske ligefrem til, at gøre noget som du godt kan lide, at gøre for dig selv? Noget som du gerne vil invistere i, fordi du gerne vil have det?

Læs mere


HAR DU HAFT EN GOD JULEFERIE?

05-01-2015

GODT NYTÅR!

Har du haft en god juleferie? har du fået slappet af, leget med dine børn eller foretaget dig noget helt andet? Har ferien levet op til dine forventninger om, hvordan det er, at være sammen som familie i ferien?

Eller har du glædet dig til, at skulle på arbejde igen, og få ungerne ud af døren? Er ferien ikke blevet som du drømte om? blev den præget af dårlig stemning, skænderier eller andet der gjorde ferien til nogle hårde dage, istedet for nogle glade dage?

Har du skældt for meget ud på dit barn, og fået dårlig samvittighed over, at ferien slet ikke blev, som du måske havde forestillet dig?

Hvis du har det sådan, så er det slet ikke mærkeligt, for hele hverdagen er blevet vendt på hovedet.

Læs mere


JEG ARBEJDER PÅ MIN BOG.

11-12-2014

Jeg sidder på nuværende tidspunkt og arbejder på min bog, som jeg håber kan komme ud i 2015. 

Det er en stille periode med foredrag og pædagogiske dage, så nu er der god tid til, at skrive på min bog. Det er en bog der har været længe undervejs, men som jeg nu kan mærke snart er klar til, at se dagens lys.

Det er en bog der kommer med et bud på, hvad man kan

Læs mere


Fra Sure Mor til Glade Mor - sådan!

27-11-2014

Da mine børn var små, så sagde de nogle gange, at jeg skældte dem ud, selv om jeg slet ikke selv synes, at jeg havde skældt dem ud. Det kunne jeg ikke forstå, fordi jeg hverken hævede stemmen eller var sur.

Det jeg gjorde var, at jeg forklarede dem, hvorfor det fx ikke var godt, at de kom for sent hjem. Jeg gav dem altså en negativ følelse, fordi jeg gav dem en opfattelse af, at de var forkerte.

Så kan man spørge, om børn ikke skal have, at vide når de gør noget forkert?

Læs mere


Synes du det er synd for dit barn?

25-11-2014

Forleden dag, gik jeg en tur forbi børnehaven, i den by som jeg bor i. En mor kom trækkende med hendes cykel, med et barn bagpå og fulgtes med hendes søn, som også trak sin cykel.
Hun havde lige hentet ham i børnehaven. Moderen snakkede med hendes dreng, og spurgte interesseret ind til hans dag.
Det var så dejligt, at høre, hvordan de hyggede sig i hinandens selskab, og hvordan hun gav sig tid til, at snakke med drengen. I stedet for, at sætte sig op på cyklen, og komme hurtigt hjem, valgte hun, at de skulle trække deres cykler, så de havde tid til, at snakke sammen.

Læs mere


Få dit barn godt med ud af døren

19-11-2014
Har du daglige konflikter med dit barn?
Mange oplever daglige konflikter med Deres barn I hverdagen. Det kan der være mange årsager til, så som manglende overskud, travlhed I hverdagen eller måske kan det være fordi, at det er den samme måde som vi vælger, at gribe det an på, hver gang.

Læs mere