Får dit barn de rigtige udfordringer derhjemme?

15-06-2015


 

Da mine børn var små, havde vi en skuffe i køkkenet fyldt med legetøj. Det var den nederste, som de selv kunne åbne fra de var ganske små. Det var deres skuffe, som de altid måtte gå i. Det betød, at når jeg lavede mad eller ellers var i køkkenet, så åbnede de skuffen og fandt noget som de kunne lege med. Skuffens indhold passede til mit barns alder, og mine børn fandt altid noget deri, som de synes var interessant. Egentligt var det en rodeskuffe, fyldt med mange forskellige ting, som de på en eller anden måde, synes var spændende at dykke ned i. De legede og jeg lavede mad. 

Hjemmet skal jo afspejle at der er børn, som har plads og rum til, at lege og være. 

Når små børn (ca. 0 - 7 år) skal finde på noget, så skal legetøjet være synligt. De er nemlig endnu så konkrettænkende, at de forholder sig til det de kan se. Så hvis alt legetøjet er inde på deres værelse, og de kun kan se en IPAD eller computer, så er det typisk det de vil vælge, når de skal finde på noget.

Mange børneværelser bugner af rigtig meget godt legetøj, men bliver måske brugt meget lidt. Det skyldes ofte, at børn foretrækker at lege i nærheden af de voksne. Det vil derfor være en god ide, at indrette små hjørner i køkken alrum og stue, hvor børnene har lidt legetøj. Det behøver slet ikke være meget, men nok til, at børnene kan hygge sig med en god leg i nærheden af voksne. 

Det handler om at inspirere børnene til leg, for gennem legen lærer børnene nemlig rigtig meget. Når de bruger deres egen krop i legen så udvikler de deres fantasi.  Det betyder, at de går fra, at være konkrettænkende til, at danne forestillinger om, hvad der skal ske i legen. De øver sig på den måde i at tænke abstrakt, i stedet for kun at tænke konkret. 

Lad mig komme med et eksempel: Når børn leger far, mor og børn, så vil de i starten være meget konkrete i legen. Der bliver laver mad; rørt i gryder, hældt kaffe op m.m. senere bliver legen mere abstrakt. Så finder de på noget som mor skal lave i legen, ligesåvel som faren og børnene. 

Det har derfor en stor betydning, hvor meget dit barn får lov til at lege derhjemme. Så det kan udvikle nogle kompetencer, som det også kan få glæde senere. Børne der får udviklet den abstakte tænkning får det også meget lettere i skolen, da denne kompetence bruges i mange sammenhænge.

Det vil være dejligt, hvis du har et godt råd til, hvad du gør for at indrette dig i forhold til dit barn. Kom endelig med nogle eksempler :-) 

Kærlig hilsen

Birgit

 

 

 

 

Skriv din kommentar

Tilbage til oversigten