HAR DU HAFT EN GOD JULEFERIE?

05-01-2015


GODT NYTÅR!

Har du haft en god juleferie? har du fået slappet af, leget med dine børn eller foretaget dig noget helt andet? Har ferien levet op til dine forventninger om, hvordan det er, at være sammen som familie i ferien?

Eller har du glædet dig til, at skulle på arbejde igen, og få ungerne ud af døren? Er ferien ikke blevet som du drømte om? blev den præget af dårlig stemning, skænderier eller andet der gjorde ferien til nogle hårde dage, istedet for nogle glade dage?

Har du skældt for meget ud på dit barn, og fået dårlig samvittighed over, at ferien slet ikke blev, som du måske havde forestillet dig?

Hvis du har det sådan, så er det slet ikke mærkeligt, for hele hverdagen er blevet vendt på hovedet.

 

Hele familien skal finde en ny rytme og et andet indhold end I er vant til. Du har måske oplevet, at der opstod konflikter eller opstod andre problemstillinger, som du har haft svært ved, at håndtere.

Måske har du oplevet, at dit barn ikke ville høre efter, hvad du har sagt? Du har måske følt dig magtesløs, og har skældt ud? Måske har du set dit barn blive ked af det, hvilket har givet dig dårlig samvittighed, fordi du allerhelst vil have et glad barn. 

Fortvivl ikke! de fleste børn bliver kede af det eller triste når de får et nej, det er helt naturligt. Det betyder ikke noget, at få et nej, som fremkalder negative følelser, men det betyder noget, om du står ved dit nej eller om du ikke gør det. langt de fleste børn vil prøve, at få lavet et nej om til et ja. Så det handler kun om din vedholdenhed, og at kunne rumme dit barns følelse. Når dit barn finder ud af, at du mener nej, og står ved det, så vil det også acceptere det.

Dit barn vil nu blive mere trygt, fordi det ved, at du er en´ som man kan regne med. Du overlader ikke ansvaret hos barnet, men du tager selv styringen og holder ved din beslutning. 

Når du skal rumme dit barns følelse, så fortæl dit barn, at du godt kan forstå at det er ked af det, når det får nej. Fortæl dit barn, at det er iorden, at være ked af det, og giv dit barn lov til, at have denne følelse. Accepter også dine egne følelser, og mærk dem. Når du har gjort det, så find en løsning sammen med dit barn.

Eks.: 

Barn: må jeg få noget slik?

forældre: nej det må du ikke nu.

Barn: Jamen jeg vil have noget slik (græder)

forældre: Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have noget slik, og at du bliver ked af det når du ikke må få det.

Forældre: vi kan lige snakke om, hvornår du må få noget slik. Du må få slik efter aftensmaden, hvad siger du til det? kunne du tænke dig, at få noget slik efter aftensmaden?

Barn: Ja, det vil jeg gerne.

Forældre: fint, så siger vi det. Så må vi finde ud af, hvad du kan lave nu. 

Snakker om, hvad barnet kan lave.

 

Hvordan har din ferie været sammen med dit barn? Fortæl gerne om både gode og dårlige oplevelser. 

 

Kærlig hilsen 

Birgit

Skriv din kommentar

Tilbage til oversigten