KAN DIT BARN ELLER KAN DET IKKE?

09-03-2015


I sidste blogindlæg, skrev jeg om hvilken betydning de sociale kompetencer kunne have for dit barn. I dette blog indlæg, vil jeg se på hvad de akademiske færdigheder har af betydning, og hvordan de kan påvirke barnets mulighed for deltagelse.

De akademiske færdigheder er de færdigheder, der giver barnet en mulighed for deltagelse af aktiviteter. Det omhandler bl.a. farver, tal, former, antal, koncentration og tålmodighed.

Hvis ikke barnet har styr på de akademiske færdigheder, så kan der både opstå misforståelser og barnet kan blive valgt fra, fordi det ikke kan indgå i legen på ligefod med de andre der besidder disse evner. Det vil opleve et nederlag, fordi det vil opleve, at det ikke slår til og kan indgå i nogle bestemte aktiviteter/lege.

 

Når dit barn leger, så stiller det nogle krav til legen, at kunne være med. Det kan fx være når dit barn spiller et spil sammen med andre børn, så er det godt, at kunne tælle prikkerne på terningen og kunne flytte brikken, det antal slag der er slået. Det er også godt, at kunne farverne, når der tegnes/males. Ligesom det er godt, at have styr på former, når der lægges puslespil.

Jo flere akademiske færdigheder dit barn besidder, jo lettere vil det have ved, at indgå i sociale relationer. 

Selv om det, at tegne en tegning er en aktivitet der kan gøres på egen hånd, så er der også et social element i det, at tegne sammen. Børnene taler om, hvad de tegner. De låner farver af hinanden, og de kommenterer også ofte hinandens tegninger. Når dit barn kan farverne, så kan det være aktiv i samtalen, ligesom det kan låne den farve som det har brug for.

Det stiller også nogle krav til koncentrationen, at kunne deltage og være med i fællesskabet.

Når dit barn kan give sig tid og fordybe sig i en leg/aktivitet, så vil det også lettere få adgang til, at være med i legen/aktiviteten. 

Hvis dit barn ikke kan eksempelvis farverne, så må det læres. Det læres bedst når dit barn, synes det er sjovt. derfor så kan du lære dit barn farverne i hverdagen. Når du har valgt en farve, så kan du gøre det til en leg, at sige hver gang du ser denne farve. Så kan du på et tidspunkt spørge dit barn, hvilken farve det er, når du ser den samme farve. Når du kan mærke, at dit barn kan farven, så kobler du endnu en farve på. På den måde vil dit barn lære farverne på helt naturligt vis.

Hvis dit barn har svært ved, at koncentrere sig, så må du være med til, at holde barnets fokus. Så når dit barn ikke vil tegne mere, så kan du prøve, at motivere det til, at tegne lidt mere. Det vil sige, at dit barn strækker sin tålmodighed og bagefter kan du rose det, fordi det har tegnet lidt mere, og derfor har fået tegningen til at blive endnu flottere. Det er meget vigtigt, at du italesætter, det som barnet har klaret, så dit barn kan mærke, at det kan betale sig at anstrenge sig.

Du kan på den måde lære dit barn nogle akademiske færdigheder, som vil hjælpe dit barn til, at kunne vælge til istedet for fra. Dit barn vil nu få nogle sejre istedet for nogle nederlag, hvilket vil styrke selvtilliden og selvværdet.

Hvis du har nogle gode eksempler på noget, som du har gjort så må du gerne skrive om det her. Ligesom du gerne må stille spørgsmål til emnet, hvis du har nogle.

Med venlig hilsen

Birgit

Skriv din kommentar

Tilbage til oversigten