Sådan vinder pædagogfaget respekten tilbage...

04-06-2018


 

SÅDAN VINDER PÆDAGOGFAGET RESPEKTEN TILBAGE

  • VÆK MED KAFFEKOPPEN - FREM  MED KREATIVITETEN OG ENGAGEMENTET.

 

I mange år har pædagogerne haft ry for at sidde og drikke kaffe når de var på arbejde. Kaffekopperne er heldigvis langt de fleste steder henvist til personalestuen, hvor kaffen bliver indtaget.

 

Kaffekopperne er med til at sende signaler til omverdenen. Måske mere et signal om hygge og afslapning frem for øget arbejdspres og stress.

 

For det er netop det rigtig mange pædagoger føler – øget arbejdspres og stress.

 

Kulturen fra kaffekoptiden er dog stadig herskende i mange dagtilbud. Selv om kaffekoppen er væk, så er dette humanistiske fag stærkt præget af, at der skal være plads til den frie vilje og der skal gives plads til respekten for det enkelte individ.

 

Mange gode værdier har præget det pædagogiske fag, men værdierne er blevet til mantraer i stedet for styringsredskaber, der skal sikre fælles retning for den pædagogiske hverdag.

 

Det bliver den enkelte der styrer efter sin egen værdi, og derfor kan pædagogikken gå i forskellige retninger i samme dagtilbud.

Det giver ofte en afmatning blandt personalet, da de ikke er helt enige om, hvordan indhold og metoder skal forvaltes.

Nogle kæmper for deres eget mantra, imens andre må bukke under for andres stærke kommunikationsfærdigheder. Det bliver de stærkes ret.

Det skaber en afmatning hos personalet. De bliver demotiverede og taber lysten til at være skabende og kreative.

 

Når først det pædagogiske arbejde bliver en sovepude, hvor der laves flere perleplader end der laves pædagogiske kreative aktiviteter, så er faget og pædagogikken virkelig i fare!

 

Det handler ikke om, at det ikke er kvalificeret personale. Det handler om, at personalet skal give børnene et kvalficeret pædagogisk tilbud.

 

Hvis det pædagogiske personale møder ind på arbejde uden at have en plan for dagen, så bliver indholdet også ofte derefter. Der bliver ikke tilbudt aktiviteter der matcher børnenes behov eller tilgodeser børnenes udviklingsstadier.

 

Et humanistisk fag skal jo netop kunne tilbyde et menneske de bedste vilkår, så det har mulighed for at udfolde sig optimalt.

 

I Rapporten ”Pædagogisk kvalitet i store og små daginstitutioner” viser undersøgelser, at især store dagtilbud over 100 børn, har udfordringer med:

  • Relationerne mellem barn/barn og barn/voksen
  • kvalitet i de fysiske rammer
  • kvalitet i leg og aktiviter
  • individetets udvikling

(, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2015)

Undersøgelsen viser også, at det ofte er top-down styring i store institutioner, hvilket giver det pædagogiske personale en følelse af ikke selv kunne forvalte og planlægge Deres hverdag. Sammenlægning af flere institutioner samt manglende kendskab til medarbejdere skaber større afstand imellem ledelse og medarbejder og fratager ejerskabet hos den enkelte medarbejder. Med et manglende ejerskab bliver motivationen og kreativiteten fraværende.

Manglende ejerskab skaber ikke alene stress og dårligt arbejdsklima. Det forplanter sig ud til børnene, der ikke får de pædagogiske tilbud, der skal gøre dem klar til livet. Resultatet kan blive, at de bliver understimuleret og det får konsekvenser for det enkelte barn såvel som for samfundet.

Hvis vi vil skabe kompetente  medmennesker må vi starte i de tidlige barneår og træffes bevidste valg i det pædagogiske dagtilbud.  Dette skal sikre, at børnene får udnyttet deres evner og får nogle kompetencer der gør dem til kompetentente medmennesker, der kan bidrage til samfundet både som barn og senere som voksen.

I Danmark sætter vi stor fokus på legen hos børnene. Legen er godt for udvikling af mange kompetencer. Den frie leg kan dog ikke erstatte samværet med voksne, der netop kan sikre at barnet får lært bestemte færdigheder og kompetencer.

Når børnene får lov til selv at vælge det de vil lave, så vælger børn som regel det de kan i forvejen. Det kan betyde, at de ikke får lært nye færdigheder.  De udvikler det det alledere kan i forvejen, hvilket der ikke er noget galt med. Det er dog et problem, når børn ikke får forskellige tilbud, der sikrer så bred en udvikling som muligt.

Det betyder også, at der er flere børn der går under betegnelsen ”børn med særlige behov” eller får diagnoser. Der er noget der er fraværende i deres udvikling, fordi der er noget de ganske enkelt ikke har fået lært .

Da børn ikke har den samme erfaringsdannelse som voksne, skal de have mange forskellige tilbud serveret på mange forskellige måder, rigtig mange gange i deres opvækst.

Deres hjerner bliver dannet igennem kroppens erfaringsdannelse, når oplevelser bliver erfaret på mange forskellige måder.

Derfor er det særligt vigtig, at børn får tilbudt aktiviteter af voksne der har tilrettelagt disse, ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser om hvilket mål og formål aktiviteten har.

Jo mere kreativitet der ligges ind i aktiviteten jo mere vil hjernen blive stimuleret. Derfor er tilfældiglagte perleplader ikke udviklende i det lange løb. Perleplader er ikke et dårligt pædagogisk valg hvis man ved, hvorfor man tilbyder denne aktivitet. Det er først når perleplader benyttes som den lette løsning og bliver en sovepude, i stedet for et bevidst pædagogisk tilbud, at tilbuddet bliver upædagogisk.

Kreative pædagogiske tilbud aktiverer områder i hjernen, der desværre er fraværende hos mange børn i dag.

Det er især området for den abstrakte tænkning der er fraværende. Derfor er der også et stigende antal af diagnoser indenfor Autismespekteret. Børn der er konkrettænkende og ikke kan skabe billeder i deres hjerner.

De forbliver konkrettænkende når alt i deres verden bliver tilrettelagt således, at de ikke udvikler den abstrakte tankegang.

En hver kreativ aktivitet skal planlægges så alle børn kan deltage, uanset hvilket udviklingsstadie de er på. Det er her de didaktiske overvejelser kommer ind i billedet. Hvem skal være med? hvad skal aktiviteten indeholde? Hvor skal det foregå? Hvordan skal børnegruppen sammensættes, så de passer sammen udviklingsmæssigt? Hvor længe skal aktiviteten vare? Etc.

Jo flere gange et barn har deltaget i en konkret proces, jo mere erfaring vil barnet gøre sig, og derved få udviklet den abstrakte tænkning.

Et barn der har prøvet at bygge huler på flere forskellige måder ;i skoven, under et bord, på legepladsen mm. Har efterhånden fået op til flere erfaringer med at bygge huler. Disse oplevelser kan gøre barnet i stand til at trække på forskellige erfaringer med hulebyggeriet, og viderebringe det til nye oplevelser med at bygge hule. Et barn der ikke har prøvet at bygge en hule kan ikke tilføre meget til hulebyggeriet eller kan kun i ringe grad tilfører noget, der er anvendelig for, at få bygget hulen.

Det er netop den mange gange gentagne erfaringsdannelse, der udvikler barnets hjerne, så det kan klare sig godt i børnehaven og senere også have udviklet den del af hjernen, som det kræver i skolen for at kunne deltage i almindelig undervisning.

Samtidig med, at der arbejdes med den kreative del, så vil det selvfølgelig være en del sidegevinster når der samtidig arbejdes med de sociale kompetencer, som at vente, bytte, dele, låne osv.  ligesom sproget vil blive udviklet når der kommunikeres og der skabes rammer for dialogen.

God pædagogik kræver at der bliver truffet bevidste valg, der er gennemtænkte. Alle valg der træffes skaber en mulighed eller et fravalg af muligheder, for det enkelte barn.

Uanset hvilket valg der tages, så får det en afgørende betydning for det enkelte barn. Det får betydning for, hvordan barnet klarer sig i sociale sammenhænge og hvilke muligheder det har for at blive livsduelig.

Det pædagogiske personale vil mærke engagementet, når de oplever, at det de planlægger bærer frugt. Når de ser, at deres pædagogiske indsats udvikler det enkelte barn, og samtidig tilfører en gruppe af børn ny og mere erfaringsdannelse med kreativitet, så vil deres faglighed nå et andet niveau. De vil opleve successer og sejre, i det pædagogiske arbejde, fordi det de når de mål de gerne vil nå, med det enkelte barn og børnegruppen. På den måde vil de humanistiske  værdier blive synlige og skabe den værdi, det pædagogiske personale gerne vil tilføre faget, hvilket vil skabe en mere respekt  for faget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv din kommentar

Tilbage til oversigten