Synes du det er synd for dit barn?

25-11-2014


Forleden dag, gik jeg en tur forbi børnehaven, i den by som jeg bor i. En mor kom trækkende med hendes cykel, med et barn bagpå og fulgtes med hendes søn, som også trak sin cykel.
Hun havde lige hentet ham i børnehaven. Moderen snakkede med hendes dreng, og spurgte interesseret ind til hans dag.
Det var så dejligt, at høre, hvordan de hyggede sig i hinandens selskab, og hvordan hun gav sig tid til, at snakke med drengen. I stedet for, at sætte sig op på cyklen, og komme hurtigt hjem, valgte hun, at de skulle trække deres cykler, så de havde tid til, at snakke sammen.

 


 

Jeg kom til, at tænke på, hvordan sådan en lille handling kan gøre en stor forskel. For det første, så får drengen frisk luft fra morgenen af, hvor jeg vil tro, at de står på cyklerne og cykler til børnehave. Derforuden, så får han en tro på, at han selv kan klare noget. Moderen viser nemlig drengen, at han godt selv kan. Det giver drengen selvtillid i forhold til egne evner. De får også snakket sammen, på en måde, hvor drengen føler sig værdifuld, fordi moderen bruger tid på ham. Det giver drengen selvværd, når der er en der interesserer sig for hans hverdag.
 

Hvis drengen blev spurgt om han vil køres i børnehave, så kan det meget vel være, at han vil sige ja. For mange børn vælger gerne den bekvemme løsning, ligeså vel som mange voksne vælger den bekvemme løsning. Rigtig mange børn bliver kørt til og fra børnehave og skole, fordi trafikken er for farlig eller for at spare tid. Men der er også mange der synes, at det er synd for barnet at gå eller cykle i skole, og derfor bliver kørt. Men på den lange bane, så er det mere synd for barnet, at blive kørt. Børn der ikke er selvhandlende, de bliver nemlig mere skrøbelige end børn der er selvhandlende, som bliver mere robuste. De får erfaringer med, at de kan lykkedes med det de kan.
Hvis de bliver kørt hver dag, hvor de ellers selv kunne gå eller cykle, fortæller man indirekte, at man ikke tror på, at de kan klare opgaven. Barnet får ingen succesoplevelse på den måde.
 

Det gør det barn derimod, som selv stod på sin cykel, og udførte handlingen. Det barn får en oplevelse af succes, fordi det selv kunne og gennemførte handlingen. Selv om dette her kun er en lille del, af et barns opdragelse, så kan den tænkning der ligger bag ved ens valg, ofte afspejle andre måder, hvor der kan tænkes ud fra samme overbevisning.
 

Så hvis du synes det er synd for dit barn, at cykle, så kan det være, at du også synes det er synd for dit barn, selv at rydde op, selv at tage tøj på, selv at smøre madpakke, selv at vaske op m.m. Husk at lære dit barn, at det godt kan selv, så det lærer at være selvhandlende, og tro på egne evner og ikke mindst få succes med det!!!
?

Kærlig hilsen Birgit

 

Skriv din kommentar

Tilbage til oversigten