TØR DU SIGE NEJ?

02-02-2015


 

Børn giver ikke sådan bare op! Når de har sat sig noget for, så kæmper de for det. De tager ikke bare et nej for et nej. 

Du kender det sikkert godt. Dit barn vil have legetøj med i børnehave, selv om børnene ikke må have legetøj med. Du fortæller dit barn, at det skal blive hjemme. Dit barn siger siger, at det vil have det med. Du siger nej, men dit barn holder ved sin beslutning, og begynder måske både at råbe og græde. Du giver efter, og tænker, at det er synd for dit barn, og tænker måske, at du må tage konflikten senere, når du kommer hen i børnehaven. I ankommer til børnehaven, men dit barn giver ikke op, og vil have sit legetøj med ind. Du afleverer dit barn med legetøj i hånden, selv om du godt ved, at det er imod reglerne.

 

Hvis du kender dette, så er det måske ikke kun en gang, at du har oplevet det. Måske er det noget, som du oplever jævnligt. Børn er nemlig nogle snu nogle. De finder hurtigt ud af, hvad der virker, og lærer dine svage punkter, at kende.

Når dit barn vil have sin vilje, så bruger det alle måder til, at opnå dette på. De holder ved, holder ud, råber, skriger, græder og nogle slår endda. Hvis du så giver efter for dette, så finder dit barn hurtigt ud af, hvilke metoder der skal til, for at få sin vilje. Dit barn lærer nemlig, at det kan betale sig, at holde ved, holde ud, råbe, skrige, græde eller slå for, at opnå noget bestemt. hvis dette gentager sig mange gange, så bliver det til et mønster, som barnet flittigt benytter sig af. 

Når vi har svært ved, at sige nej til vores børn, så er det fordi de bliver kede af det. Vi synes det er synd for dem, når de får et nej, og har derfor svært ved, at holde ved den beslutning som vi først har taget. Vi vil jo allerhelst have nogle glade børn, og ikke gøre dem kede af det. Derfor laver vi ofte vores nej om til et ja. 

Hvis vi ikke holder ved vores beslutning, så lægger vi ansvaret overpå børnene. De tror nemlig, at det er dem der skal bestemme, hvordan det skal være, hvis vi ikke holder ved. Det gør børnene usikre, og gør dem til nogle egocentriske personer, der vil bestemme over andre mennesker, fordi de ikke er vant til, at andre mennsker tager beslutningerne. De får svært ved, at indordne sig i fællesskabet, fordi de vil bestemme og sætte dagsordenen. Det er synd for børnene!

Børn skal føle sig trygge. De skal vide, at det er de voksne der tager beslutningerne og har ansvaret. Selv om de bliver kede af det, sure eller gale i skralden, så er det kun indtil, at de finder ud af, at vi mener det vi siger. Så vil de holde op med at kæmpe imod, og affinde sig med, at få nej. 

Barnet skal selvfølgelig anerkendes i den følelse det får. Så hvis det begynder, at græde, så er der ikke andet for end, at sige til barnet, at du godt kan forstå, at det er træls, at få et nej, og at det er iorden, at blive ked af det.

 

 

Skriv din kommentar

Tilbage til oversigten