Min dreng slår

19-11-2014

Hej Birgit

Min dreng på 3½ er begyndt at slå mig, når han ikke får sin vilje. Jeg har rigtig svært ved at håndtere det. På den ene side så ønsker jeg ikke at skælde ud, men jeg vil heller ikke have, at han slår mig... Hvad kan jeg gøre?

M.v.h. Den frusterede forældre

 

 

Kære Den frustrede forældre

Mange tak for dit spørgsmål.

Det kan være meget aktuelt for mange forældre, da børn på den alder kan have svært ved, at udtrykke sig verbal og skal have lært en mere hensigtsmæssig måde, at udtrykke sig på.

Du behøver ikke, at skælde ud, men skal lære at sætte grænser, og møde ham med forståelse.

Først skal du sige “stop med at slå, det vil jeg ikke have” (grænser) Så skal du italesætte det som han gerne vil, så han ved, at du har set og hørt ham.

Derefter skal du møde ham følelsesmæssigt. Selv om han slår og er sur og gal, så er han højst sandsynlig ked af det. Derfor er det en god ide, at sige: jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det, når du ikke må…

Når du bruger følelsen ked af det, så lærer din søn den følelse at kende, samtidig med, at du toner hans vrede ned. Du kan lave din betoning så din stemme lyder ked af det.

Til sidst kan du sammen med din søn, finde ud af, hvornår han så kan de ting han gerne vil, så han lærer, at få en erfaring med, at han kan klare at få et nej, og der finds en løsning.

Eks:
“stop med at slå, det vil jeg ikke have”
“Du vil gerne vil have en is, det er også lækkert”
“jeg kan godt forstå, hvis du bliver ked af det. Det er helt iorden, at græde.
“vi kan jo lige snakke om, hvornår du må få en is”

Hvis det handler om, at I skal noget, som han ikke vil: rydde op, tage tøj på, slukke fjernsynet m.m. så er det godt lige at give et forvarsel og sige “ lige om lidt skal du begynde at rydde op” så er han forberedt på det næste der skal ske.

Kærlig hilsen

Birgit

Kommentarer

  • Hej Camille.

    Tak for dit spørgsmål. Det er dejligt med positive tilbagemeldinger.

    Du kan fint bruge eksemplet ovenfor, dog med et lille tvist.

    Jeg har en model jeg kalder F.F.F.

    Finde ud af (fortiden)
    Forstå (nutiden)
    Finde løsning (fremtiden)

    Først skal du snakke med både ham der slår og den søskende der er blevet slået.
    Først spørger du det ene barn, om hvad der er sket, og så spørger du det andet barn bagefter. Du skal bare spørge og lytte.
    Bagefter går frem ligesom ovenstående eksempel.
    Du viser forståelse for handlinger og følelser til begge børn.
    Til sidst finder I en løsning sammen. Det er fint hvis børnene kan finde frem til en løsning, som de begge to er enige om.

    eks.:
    Voksen til barn 1: hvad skete der?
    Barn 1: Han slog mig, imens jeg sad og legede
    Voksen: han slog dig og det kunne du ikke lide. Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det.
    Voksen til barn 2: hvad skete der?
    Barn 2: jeg må ikke være med?
    Voksen: du må ikke være med, det kan jeg godt forstå, at du synes er træls.
    Voksen: har du spurgt, om du må være med?
    Barn 2: nej
    Voksen: hvis du nu prøver, at spørge, så kan du finde ud af om du må være med?
    Du kan sige " må jeg være med" prøv, at sige det.
    Barn 2 til barn 1: "må jeg være med?
    Barn 1: nej ikke når du slår
    voksen: jamen hvis han nu lover, at han ikke slår mere, må han så være med?
    Barn 1: ja, så må han godt være med.

    Held og lykke fremover!

    Kærlig hilsen
    Birgit


  • Hej Birgit

    Tak for en super brevkasse.

    Jeg har også en dreng (godt nok på 4 år), der slår. Det er ikke så meget mig han slår, men hans søskende. Kan det klares på samme måde?

    kh Camille