Sådan får vi udviklet dagtilbuddet (2)

SÅDAN FÅR VI UDVIKLET DAGTILBUDDET (fortsat 2)

- Kommunikationen er bygget på positive følelser

Første step til, at kunne udvikle dagtilbuddet, at der er tillid imellem børn, medarbejdere, ledere og forældre. Hvis tilliden ikke er til stede eller meget lille, så er der stor chance for at der sker meget lidt udvikling. 

Det vil de fleste nok være enig med mig i.

Tillid er også nøglen til god kommunikation. Meget tillid er nøglen til MEGET god kommunikation. 

Imens alle nikker, så oplever jeg dog ofte, at der er mange steder dette ikke finder sted.

Hvorfor så ikke det? 

Det er simpelt hen fordi vi ikke ved, hvordan vi kan måle tillid. Vi går ind for det, men det er et lidt fluffy begreb. 

Der findes mange kommunikationsmodeller, der alle kan noget forskelligt. 

Jeg arbejder selv med en model, der bliver målt på følelser. jo flere positive følelser der er til stede, jo større er tilliden.

Modellen er så enkel og så let at følge, at der er mange der får en AHA oplevelse. De får faktisk også deres egne svar på, hvorfor der er noget der gået skævt eller lykkedes godt,  i forhold til tilliden. 

Kommunikationen er bygget på følelser. De positive følelser og de negative følelser. Intet andet!

Der kan sættes ind på kontoen og der kan trækkes på kontoen! jo flere positive følelser, jo bedre går kommunikationen!

Jeg møder mange pædagoger (og andre faggrupper for den sags skyld), der siger og gør noget, som giver den anden en negativ følelse. 

Det er ikke fordi de er dårlige mennesker. Det handler om, at de er båret af en kultur personligt og fagligt, hvor dette er måden at gribe noget an. 

Når jeg er særligt optaget af, hvordan vi kan give børnene positive følelser, så er det fordi, vi har en kultur, hvor vi selv er med til at skabe visse problemer.

Der kan være mange grunde til, at der er flere og flere børn og unge der ikke trives og en af dem handler om, hvordan mange børn ikke bliver set, mødt og forstået. De bliver simpelthen fyldt op med for mange negative følelser. 

Mange unge og voksne går til psykologer, psykiater eller bare har det af h...til.

Alt hvad der foregår i barndommen sætter sig som følelser i barnets system. Alle de negative følelser, bliver koblet på nye oplevelser og erfaringer. De negative følelser vokser og vokser og går nedad på følelsernes konto i stedet for opad.

Derfor er det så vigtigt, at vi gør alt hvad vi kan for, at få sat ind med positive følelser, så følelsernes konto vokser opad.

Nu er det ikke sådan, at børnene ikke må få negative følelser når man arbejder med følelsernes konto.

De må gerne have negative følelser, og det er netop bl.a. her der er brug for at ændre kulturen. 

Børn der har negative følelser, bliver ofte mødt på en måde, der får den negative følelse til at blive i deres psykiske system. Denne negative følelse aktiverer krybdyrhjernen, der vil få barnet til at løbe væk, slå fra sig eller blive helt handlingslammet . Hvis dette gentager sig alt for ofte, så vil denne stress tilstand udløse en konstant følelse af frygt og angst. 

Når vi istedet møder børnene på en måde, hvor barnet får behandlet den negative følelse med det samme, og får vendt den negative følelse til en positiv følelse. Så bliver barnet ikke overbelaster i sit psykiske system ved at bære på en negativ følelse. På den måde kan barnet 

Det er vigtigt, at vi som fag profesionelle (pædagoger og lærere) får ændret denne kultur, så vi møder børnene på en måde, så børnene bliver de nye kulturbærere, der skaber tillid. 

Tilliden vil sætte sig i barnets psykiske system, og barnet vil kunne klare at møde både modstand og udfordringer, når barnets system er tanket op med positive følelser.