Sådan får vi udviklet dagtilbuddet (3)
SÅDAN FÅR VI UDVIKLET DAGTILBUDDET (3)
- Fælles værdier skal skaber fælles retning
Når der skal samarbejdes, så har det en stor betydning, at der er fælles "fodslaw" om den pædagogiske retning.
Det er lettere at samarbejde, når planen kendes, og det er netop det, som værdierne skal hjælpe med.
Mange dagtilbud får skrevet værdier ned, som de fleste mennesker, kan være enige i.
Hvis værdierne kun er ord på papiret, så vil det ikke skabe fælles retning. Den fælles retning kommer først i spil, når værdierne praktiseres.
Værdierne skal nemlig være rettesnor for det daglige pædagogiske arbejde, når det bliver koblet op på praksis.
Hvis hver medarbejder arbejder efter sit eget værdisæt, så kan det pædagogiske arbejde springe i mange forskellige retninger. Dette kan også være med til, at danne grundlag for konflikter mellem medarbejderne, da de hver især synes de har definitionsretten.
Når værdisættet skal laves, så er det vigtigt, at alle medarbejdere er med på rejsen. Da værdier er bundet op på positive følelser, så er det vigtigt, at alle bliver inddraget i dette stykke arbejde.
De positive følelser skal være drivkraften for at komme derhen med det pædagogiske arbejde, som alle ønsker. Det skal være med til at skabe ejerskab for arbejdspladsen, samhørighed og loyalitet.
Når værdierne er fundet, så skal de også praktiseres. Så næste step er, at få beskrevet værdiernes praksis. Det er nemlig her det bliver interessant!
Selv om værdiordene er beskrevet, så kan det alligevel forekomme, at de bliver fortolket forskelligt. De forskellige fortolkninger betyder som sådan ikke noget, når bare de bliver drøftet løbende.
Det er her at kulturen bliver udviklet. Netop når praksis holdes op på værdierne. Så kan medarbejderne drøfte, hvorfor de har handlet som de har, i forhold til værdierne.
Når de hver især fortæller om baggrunden for deres pædagogiske handlinger, så vil de blive klogere på hinandens måde at forstå de grundlæggende antagelser af værdien.
Denne forståelse af hinandens grundlæggende antagelser, vil give anledning til at forstå hinandens bevæggrund. På den måde så vil kulturen forandres, fordi de nu kan reflektere over egen praksis. Nu handler det ikke bare om at have ret, men om at fortælle, hvilke tanker der ligger bag ved antagelsen. Når medarbejderne lytter til hinandens antagelser, så har de mulighed for, at udvide Deres eget perspektiv, hvilket er med til at udvikle kulturen.
Med tiden vil de påvirke hinanden med Deres værdiforståelse, hvilket vil skabe fælles retning.
Desuden vil medarbejderne nu kunne fortælle forældre og andre samarbejdspartnere om, hvad der ligger til grund for deres pædagogiske praksis. Dette vil fremme synligheden for medarbejdernes faglighed.
De fælles værdier vil være "et fælles tredje", der vil være med til, at blotlægge de grundlæggende antagelser der gemmer sig bagved værdien.
Det vil påvirke det sociale system som vil fremme fællesskabet, og udvikle dagtilbuddet.
Write your text by editing it directly on this page.
JEG ER TILBAGE!
Efter flere år med ansættelse som konsulent i en af landets kommuner, har jeg nu igen startet KVIKpædagogik op.
HVORFOR HAR JEG DET?
Jeg set og oplevet, hvordan flere børn mistrives fordi de ikke har fået udviklet sig på bestemte områder. De har det svært på det sociale og det personlige plan. Derfor har de brug for hjælp, så de kan klare sig godt igennem livet.
HVAD KAN JEG SÅ HJÆLPE MED?
Igennem min ansættelse som pædagogisk konsulent, har jeg oplevet flere og flere børn, der har udfordringer og huller i deres udvikling. Det kan give disse børn problemer igennem hele deres opvækst og i deres ungdoms og voksenliv. Nogle af de udfordringer de vil have, vil minde om diagnoser som ADHD eller diagnoser inden for Autismespekteret.
HVAD KAN DU FÅ HJÆLP TIL?
Noget af det jeg hjælper med er, at se, hvilke huller der er i udviklingen og arbejde med det grundlæggende som skal være til stede for, at barnet kan udvikle sig.
Lade mig give et eksempel:
Søren slår andre børn, når han kommer i konflikt. Søren ved godt han ikke må slå, men gør det igen og igen.
Ofte vil man arbejde med, at forklare søren, at det gør ondt på den der er blevet slået. "prøv at se på Ida, hun græder" - og alligevel vil Søren slå Ida igen næste gang, der opstår en konflikt.
HVAD KAN DER SÅ GØRES?
Der er brug for at arbejde "bag om" problemet. Det kan nemlig bunde i noget barnet ikke har fået udviklet omkring sig selv (selvets udvikling).
Det kan handle om flere ting, som barnet skal mødes i:
- mærke smerte på en naturlig måde
- kende til forskellige følelser
- lave strategier, der sikrer at barnet bliver favnet af andre børn og voksne
- blive set, hørt og forstået
HVORDAN KAN MAN LÆRE BARNET DETTE?
Jeg har lavet online-programmer er designet til dig. Der er udførligt beskrevet, hvordan der kan arbejdes med hvert punkt. Ligesåvel som der er skemaer der kan krydses af, så du ved, hvad dit barn kan og hvad det har brug for, at få lært.
VIRKER DET?
Jeg har hjulpet mange pædagoger og forældre med at skabe udvikling for børn der har huller i "selvets udvikling".
Så længe der sættes fokus på problemstillingen og der arbejdes med kvalificerede metoder og redskaber der tilfører barnet positiv læring, så vil der i langt de fleste tilfælde ske en udvikling, som barnet vil få glæde af resten af livet. Det udvikles nemlig ikke bare af sig selv, for det man ikke ved man kan udvikle - udebliver. Derfor er det vigtigt, at komme igang hurtigst muligt, så barnet kan få et så "normalt" liv som muligt.
Tak fordi du læste med!
De bedte hilsner fra
Birgit
KVIKpædagogik
Hvis du har lyst til at følge mit nyhedsbrev kan du trykke på linket nedenfor:
wwwkvikpædagogik.dk
Write your text by editing it directly on this page.
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller opret dig som bruger for at skrive en kommentar